Akademisk medarbejder til Kontor for Politik og Driftsudvikling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Akademisk medarbejder til Kontor for Politik og Driftsudvikling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Har du interesse for at arbejde med politisk betjening i Danmarks største beskæftigelsesforvaltning? Er du ambitiøs på københavnernes vegne?
Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Politik og Driftsudvikling i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Om os
I Kontor for Politik og Driftsudvikling arbejder vi med strategisk udvikling af driften, politik- og strategiudvikling, interessevaretagelse og styring. Vi betjener Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, beskæftigelses- og integrationsborgmesteren og vores direktion. Samtidig har vi et stærkt udviklingsfokus på driften af Jobcenter København, som vi understøtter i det strategiske arbejde. Vi er ca. 30 medarbejdere i kontoret, og vi har medarbejdere med samfundsvidenskabelig, juridisk og humanistisk baggrund.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en dynamisk og spændende stilling tæt på de politiske beslutningsprocesser. Vi er ambitiøse og sætter høje faglige standarder. Du kommer til at arbejde i en organisation, der står overfor et omfattende og fagligt udfordrende reformarbejde, idet der i starten af 2025 forventes en politisk aftale om et nyt beskæftigelsessystem med udgangspunkt i ekspertgruppens rapport.
Du kommer til at samarbejde med dygtige og dedikerende kolleger, hvor vi værner om et rart arbejdsmiljø, hvor høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med en uformel omgangstone, masser af energi og et godt socialt sammenhold. Vi arbejder typisk i makkerpar eller teams, og derfor vil du have en god mulighed for sparring. Vi prioriterer plads til faglig udvikling og samarbejder på tværs.
Kontoret er organiseret i tre enheder, og du kan forvente at få arbejdsopgaver på tværs af kontorets områder. Opgaverne tæller bl.a. reformer i forbindelse med fremtidens beskæftigelsessystem, integration, indsatser for jobparate, udsatte, sygedagpengemodtagere, unge og flygtninge, herunder fordrevne fra Ukraine. Der er mulighed for specialisering ud fra organisationens behov, dine ønsker og kompetencer. Kontoret er ét af i alt fire kontorer i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens centralforvaltning.
Om dig
Vi søger en kollega, der har en lang videregående uddannelse, gerne en samfundsvidenskabelig kandidatgrad, og flere års erfaring fra en politisk styret organisation, fx en kommune, region eller staten.
Vi lægger vægt på, at du er en person, der
- motiveres af politik- og driftsudvikling, har et højt fagligt niveau og god fornemmelse for den politiske dagsorden
- er udviklingsorienteret og er god til at forstå og omsætte lovgivning, analyser og evidens til konkrete løsninger og understøttelse af det politiske niveau samt til driftsudvikling
- kan styre større projekter og processer mod et mål, om det er i driften eller politisk, hvor du kan overskue det komplekse og er god til at identificere relevant viden
- kan levere velfunderede beslutningsoplæg til direktion, borgmester eller det politiske udvalg
- er god til at håndtere mange sideløbende opgaver
- er god til at samarbejde med andre både eksternt og internt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med og indsigt i beskæftigelseslovgivningen og/eller integrationsområdet, men ikke en betingelse. Det vigtigste er, at du har en faglig interesse i at arbejde inden for vores ressortområde og har styr på din bureaukratiske værktøjskasse, som gør dig i stand til at tage ansvar for og drive processer, samarbejde på tværs, udarbejde beslutningsgrundlag og notater af høj kvalitet, samtidig med at deadlines overholdes og håndteres.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Bernstorffsgade 17, 1577 København V.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Rasmus Bilde på 23 31 35 94 eller kontorchef Lars Ethelberg Nielsen på 24 92 65 79.
Søg via linket senest søndag den 26. januar 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.
Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer. Du kan læse mere om forvaltningen på denne hjemmeside.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: