Få opslag som dette inden alle andre

Product Owner for AI til en af Danmarks største it-arbejdspladser – Koncern IT i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Product Owner for AI til en af Danmarks største it-arbejdspladser – Koncern IT i Københavns Kommune
Er du passioneret omkring at forvandle forretningsbehov til konkrete gevinster?
Kan du skære igennem og sikre en transparent prioritering af mange forskellige ønsker og behov?

Så er du måske den Product Owner, vi leder efter i Koncern IT’s Data Science afdeling.

I Koncern IT (KIT) arbejder vi for et digitalt København ved at udvikle databaserede løsninger for kommunens syv forvaltninger, og vi kan derfor garantere en spændende hverdag.

Data Science-teamets hovedopgave er at skabe værdi for borgerne ved at lave analyser, træne modeller og sætte komplette løsninger i produktion samt at udbrede viden om data science til hele kommunen.

Vi arbejder med opgaver, der spænder over alt fra prognoser af ledige parkeringspladser til chatløsninger til diverse komplicerede vejledninger samt billede- og tekstklassificering til dokumentgenkendelse på byggesager.

Hvad skal du lave?
Som Product Owner bliver du ansvarlig for at drive Københavns Kommunes tre Data Science-udviklingsteams i tæt samarbejde med et styringsteam bestående af en med-Product Owner, en Scrum Master og en Tech Lead. Data Science teamet er en del af serviceområdet Udvikling og Teknologi, som har til formål at understøtte forvaltningernes brug af nye teknologier og arbejder ud fra agileprincipper.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige fagpersoner og -systemer. Du skal derfor trives med at samarbejde med kollegaer i forskellige lag og konstellationer i en stor og kompleks organisation.

Dine hovedopgaver bliver at

  • sikre, at backloggen løbende bliver klargjort til teamet, og at disse opgaver afspejler forvaltningernes behov
  • prioritere teamets opgaver, så det er tydeligt, hvad der er vigtigst af alle de leverancer, der er planlagt i indeværende sprints og Program Increments
  • sikre, at produkterne understøtter forvaltningernes forretningsbehov
  • være med til fortsat at sikre udbredelse af AI på tværs af kommunens syv forvaltninger
  • identificere og klargøre automatiseringspotentialer i Københavns Kommune i tæt samarbejde med forvaltningernes fagområder og digitaliseringsenheder
  • drive igangværende udviklingsopgaver og -projekter i tæt samarbejde med dit team og alle typer fagligheder i fagforvaltningerne
  • sikre at Data Science-udviklede løsninger lever op til kommunens gældende sikkerhedsregulativer
  • sikre, at Data Science-løsninger på tværs af Københavns Kommune overholder AI-act og de tilhørende governance-principper, så teknologien udvikles og anvendes ansvarligt

Vi forventer, at du

  • har et par års relevant erfaring som Product Owner, Product Manager eller inden for projektledelse
  • brænder for it og kan videreudvikle et forretningsområde i vækst
  • er nysgerrig på at lære nye metoder og blive udfordret på det, du kender i forvejen
  • har et agilt mindset
  • arbejder selvstændigt og struktureret, men altid som en del af en større helhed
  • er udadvendt, detaljeorienteret og har gåpåmod, desuden har du forståelse for, hvilke mekanismer, der kan drive projekter frem i en stor og kompleks offentlig organisation
  • er en god kollega, der bidrager positivt til det sociale miljø
  • kan bide dig fast og være konstruktivt vedholdende, da vores arbejde kan være præget af mange deadlines

Det er en fordel, hvis du

  • har arbejdet eller kendskab til kunstig intelligens udvikling
  • har erfaring med forandringsledelse, procesforståelse og projektledelse i store komplekse organisationer
  • har erfaringer med Scrum eller andre agile udviklingsmetoder

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Mere information
KIT ligger lige ved Fuglebakken Station, og vi tilbyder medarbejdergoder, fx massage og fitnesscenter. Vi har familievenlige arbejdstider og flekstid.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Product Owner Laurits Skovlund Kilpinen på 24 97 45 86 eller kontorchef Rasmus Brixen Stisager på 29 13 91 37.

Søg via linket senest tirsdag den 21. januar 2025
Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2025
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2721548//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.