Få opslag som dette inden alle andre

Planlæggere

Region Syddanmark


Planlægningskonsulenter til Sygehus Lillebælt

Inspireres du af at sætte patienten først på et dynamisk og værdibaseret sygehus? Motiveres du også af værdier som resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence?

Vi er på udkig efter 2 nye kollegaer, der kan hjælpe os med vores fornemste opgave, som er at gøre den kliniske hverdag så nem og enkel som muligt for vores dygtige afdelingsledelser og deres medarbejdere.

Stillingen som planlægger har derfor en central rolle på sygehuset, hvor du bliver placeret i brændpunktet af aktuelle og spændende problemstillinger, og kan være med til at gøre en forskel for vores patienter.

Om jobbet
Vi søger 2 nye kollegaer med stærk faglighed, analytiske kompetencer og blik for samarbejde, som kan bringes i spil i forhold til komplekse planlægningssager samt sundhedsøkonomiske problemstillinger på tværs af organisationen.

Kollegaer, som kan stå stærkt i et krydsfelt, hvor mange bolde og interesser skal jongleres for at opnå gode resultater til gavn for patienterne og deres pårørende. Alt dette sker i en omskiftelig og politisk verden, hvor facilitering, procesledelse, relationer og overblik er i højsædet.

Opgaverne er mangeartet og kan f. eks. omfatte:

  • analyser inden for sundhedsøkonomi, planlægning og organisation
  • sagsbehandling i forhold til komplicerede sager med mange aktører såvel interne som tværregionale parter
  • sikring af et revisende styringsgrundlag for afdelingen samt udarbejdelse af f. eks. bemandingsplaner
  • drive og koordinere tværgående strategiske indsatser - eks. tilpasningsplaner og rokader
  • sparring og rådgivning til direktionen og de kliniske afdelingsledelser
  • sikre sammenhængskraft og overblik over sygehusets portefølje af mange indbyrdes afhængige projekter og rokader

Der er tale om 2 ledige stillinger i sygehusets økonomi- og planlægningsfunktion. Som beskrevet ovenfor, så er opgaverne mangeartet og der vil være mulighed for selv at præge sammensætningen af opgaverne i den enkelte stilling.

Med implementeringen af Sundhedsreformen står sundhedsvæsenet i årene der kommer over for betydelige forandringer. Sygehus Lillebælt er rigtigt godt på vej med transformationen, men der vil i disse stillinger være rig mulighed for at være med til at præge og understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet.

Om dig
Vi lægger først og fremmest vægt på, at du kan bevare overblikket og formår at udfordre og se muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger.

Det er mindst lige så vigtigt, at du som person er god til at åbne for processerne, se sammenhænge og finde løsningsmuligheder i samarbejdet med de mange forskellige fagprofessionelle, og samtidigt formår at samle trådene i sidste ende.

Vi går efter 2 nysgerrige og positive kandidater, som har styr på det faglige og hurtigt kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger. Disse evner skal gå hånd-i-hånd med talent for samarbejde, personlig gennemslagskraft og et roligt overblik.

Der er tale om stillinger, hvor det er vigtigt at have orden i sagerne og hvor sygehusets afdelinger er afhængige af at vi alle gør os umage i vores opgaveløsning.

Samtidigt forventer vi også, at du selvstændigt formår at planlægge din egen arbejdsdag og forstår vigtigheden af at kunne handle, når virkeligheden kræver det.

Om os
Stillingen er placeret i Økonomi- og planlægningsafdelingen, som er en tværgående og central funktion på Sygehus Lillebælt. Økonomi- og planlægningsafdelingen har til huse på Kolding Sygehus. Du vil også løbende have opgaver på sygehusene i Vejle og Middelfart.

I Økonomi- og planlægningsafdelingen er vi 35 gode og dygtige kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen til en travl, fleksibel og afvekslende hverdag.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor patienterne og de pårørende sættes i fokus på tværs af sygehusets mange faggrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn og ansættelse efter gældende overenskomst og er omfattet af lokal løndannelse.

Der er tale om 2 faste stillinger.

Ring og hør nærmere
Hvis du er interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og planlægningschef Carina Brinch Rasmussen på mobil 2337 8064 eller vicekontorchef Lejf Hansen på 2383 5263.

Ansøgningsfrist
Hvis du har lyst til at tage udfordringen op som planlægger i Økonomi- og planlægningsafdelingen, så send din ansøgning senest d. 27. januar 2025

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 30. januar 2025 med ansættelsesstart d. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Afdeling: Økonomi- og planlægningsafdelingen, Sygehus Lillebælt

Stillingsbetegnelse: Fuldmægtig, Specialkonsulent, Akademiker, Konsulent

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 27-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2721584//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.