Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder med fokus på velfærdsteknologi til "Hjælp i hjemmet"

Kolding Kommune



”Hjælp i Hjemmet” i Kolding Kommune søger en dygtig projektleder til implementering af velfærdsteknologi, sådan at vi sammen kan skabe Selvværd og Sammenhæng for både borgere og hinanden.

Borgere der modtager hjælp fra ”Hjælp i Hjemmet” har vidt forskellige behov. Nogle borgere har et let støttebehov, mens andre borgere har brug for besøg flere gange i døgnet til praktiske opgaver og personlig pleje.

I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i Borgerens Centrum, og det betyder at vi arbejder på at tage udgangspunkt i den enkelte og den enkeltes behov.

I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen arbejder vi med vores vision om at skabe Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør – og det betyder at når vi arbejder med teknologi starter vi med at være nysgerrige og tage udgangspunkt i Borgerland, og dernæst samarbejder vi om løsningerne i Fagland.

Velfærdsteknologiske løsninger er ét blandt flere redskaber til at skabe selvværd og sammenhæng for borgere og pårørende, og teknologien skal bl.a. understøtte borgerens mulighed for selvbestemmelse og livskvalitet samt lette medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø.

Du skal på tværs af distrikterne i ”Hjælp i Hjemmet” understøtte medarbejdere og ledere i arbejdet med teknologi til både borgere og medarbejdere, og du vil få ansvaret for implementeringen af teknologi fra kontrakten indgås til løsningen er i stabil drift, og du skal være med til at sikre, at vi får fuldt udbytte af løsningerne.

Som projektleder er dine opgaver bl.a.:

  • Vejlede driftsmedarbejdere i besluttede teknologier og introducere nyansatte medarbejdere til arbejdet med teknologi
  • Støtte medarbejderne i afdækningen af behovet for løsninger til den enkelte borger, og være til stede i hjemmehjælpsgrupperne mhp. at være nysgerrig på udfordringer og eventuelle løsninger hos borgere
  • Deltage aktivt i test, afprøvning, evaluering og implementering af velfærdsteknologiske løsninger i hjemmehjælpen, og analysere teknologiens værdi ud fra borger-pårørende perspektiv og medarbejder-kommune perspektiv.
  • Samarbejde med leverandører og deltage i det nødvendige organisatoriske set-up, som kan sikre fremdrift af velfærdsteknologiske løsninger i hjemmehjælpen
  • Udarbejde nødvendigt materialer til driftsområderne, og afrapportere resultater afstemt til de aktuelle modtagere - eks. ledere, chefer og politikere
  • Ajourføre egen viden og udbrede viden omkring nyeste teknologi

Din profil
Du skal gerne have erfaring med projektledelse og en sundhedsfaglig baggrund. Hvilken sundhedsfaglig baggrund er ikke vigtig, men derimod din interesse for teknologi som ét blandt flere redskaber i driften.

Du har erfaring med tværfagligt samarbejde, og du kan indgå i samarbejde med medarbejdere på flere niveauer i organisationen.

Du skal være vedholdende, tålmodig og kreativ, og kunne formidle viden på en overskuelige måde som er tilpasset modtagerne af indholdet

Du har en anerkendende og tillidsvækkende tilgang, og du skal kunne agere konstruktivt i modstand.

Du skal udfylde rollen som en slags læringspartner og rollemodel, så driften bliver selvhjulpen og i stand til at arbejde med problemløsning på egen hånd.

Du er nysgerrig på teknologi og teknologiens muligheder, og nysgerrig på hvad andre kommuner arbejder med på teknologiområdet.

Du skal kunne træde ind i borgernes hjem på en respektfuld måde.

Vi er en del af Senior-, Sundheds– og Fritidsforvaltningen, som har en klar vision:
Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør.

Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og politikker inden for Senior-, Sundheds – og Fritidsforvaltningen her:

Strategi for Selvværd og Sammenhæng (kolding.dk) eller www.selvvaerdogsammenhaeng.dk

Stillingen er organiseret under Enheden for Værdighedsteknologi, som består af 2 erfarne medarbejdere som vil være dine samarbejdspartnere og sparringspartnere i hverdagen.

Stadig interesseret?
Så send os en ansøgning senest 13. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. januar 2025.
Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2025.

Du er også velkommen til at kontakte Leder af Enheden for Værdighedsteknologi Kirsten Stabel mobil 21124057 for at høre mere om stillingen og hvem vi er, eller send en mail til [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Afdeling: Ålegården 2-4 6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Hovedkontor: Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2721891//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.