Sygeplejerske til Virumgård søges
Lyngby-Taarbæk Kommune
Er du på udkig efter en ny og spændende stilling som sygeplejerske, og er du passioneret om kvalitet i omsorg og sygepleje?
Sygeplejerske til Virumgård Plejecenter
Som sygeplejerske på plejecenter Virumgård hus A, vil du fungere som primærsygeplejerske i vores afdeling, og i øvrigt indgå i et tæt fagligt samarbejde med primærsygeplejersker fra andre afdelinger, samt vores udviklingssygeplejerske. Du vil have en afgørende rolle i at sikre værdighed og kvalitet i plejen af vores beboere, i et tæt og dynamisk fagligt samarbejde med dine engagerede kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil b.la omfatte:
- Sikre kvalitet i forhold til de faglige krav for dokumentation efter gældende retningslinjer og procedurer.
- Tilrettelægge og udføre sygeplejefaglige opgaver.
- Observation og vurdering af borgerens helbredstilstand, samt samarbejde med læger og andre sundhedsprofessionelle.
- Yde støtte og vejledning ift. beboernes sundhedsmæssige behov, og koordinere og facilitere sundhedsfremmende tiltag.
- Sikre at beboerne modtager den nødvendige støtte til at opnå optimal sundhed og trivsel.
- Sikre et fagligt fokus igennem faglig sparring med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
- Undervisning og kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere/assistenter i plejeopgaver, grundlæggende sygeplejeydelser, sundhedsfremme, dokumentation mm.
- Vejledning af studerende og elever.
Om os:
Plejecenter Virumgård hus A er en somatisk afdeling med plads til 52 mennesker, som vi brænder for at skabe en tryg, aktiv og meningsfuld hverdag for. Vi har beboernes livskvalitet i fokus, og arbejder målrettet for at skabe trivsel for vores beboere, med pårørende som vores nærmeste samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på at levere en høj faglig standard, og så brænder vi for kvalitet. Vi er en afdeling som arbejder systematisk med udviklingen af kvaliteten af vores pleje og omsorgsindsats igennem læring og sparring. Vi samarbejder, tager medansvar og vi har alle indflydelse.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med bred mulighed på faglig og personlig udvikling.
- Et velfungerende team og engagerede kollegaer.
- En hverdag præget af et godt arbejdsmiljø og positiv arbejdskultur.
- Struktureret møde -og arbejdsplanlægning.
- Plads til at sætte dit eget præg på afdelingen, hverdagen samt vores arbejdsgange og indsatser.
- Mulighed for at deltage i implementeringen af nye initiativer og løsninger for at forbedre plejepraksis og kvalitet.
- Ingen weekendarbejde og mulighed for fleksible mødetider.
Vi mangler dig der:
- Har et godt overblik og kan arbejde struktureret.
- Arbejder fagligt og reflekteret i opgaveløsningen.
- Har gode samarbejde -og kommunikationsevner.
- Kan arbejde med de faglige krav for dokumentationen.
- Er fagligt engageret og byder ind til faglig udvikling.
- Tager medansvar for vores fælles arbejdsmiljø og det gode samarbejde.
- Sætter den faglige barre højt.
- Kan formidle dine faglige overvejelser og viden.
- Meget gerne har kendskab til Cura
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Job info
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Job kategori
Voksne, Ældre og Sundhed
Ansøgningsfrist
Onsdag den 8. januar 2025 kl. 23.59
Tiltrædelse
20. januar 2025
Arbejdssted
Plejecenter Virumgård Hus A
Søg jobbet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: