Få opslag som dette inden alle andre

Virksomhedskonsulent til dagpenge- og kontanthjælpsområdet

Svendborg Kommune



Er du klar til at tage telefonen, åbne dørene til virksomhederne og finde løsninger, der får folk i job? Vi søger en engageret og resultatorienteret virksomhedskonsulent, der kan kombinere målrettet arbejde med kreativ problemløsning og et stærkt drive.

Om jobbet
Du bliver en del af et dedikeret team, der skaber jobmuligheder og hjælper borgere i arbejde. Teamet har en fælles mission om at styrke borgernes vej mod selvforsørgelse og samtidig levere den arbejdskraft, virksomhederne har brug for.

Dit primære fokus er at støtte borgere på dagpenge og jobparate borgere. Sammen med dine to kollegaer hjælper du dem med at finde deres vej tilbage på arbejdsmarkedet, samtidig med at du matcher deres kompetencer med arbejdsmarkedets behov. Du bruger din indsigt i beskæftigelseslovgivningen til aktivt at skabe løsninger, der virker i praksis.

Din mission er klar: Ordinær beskæftigelse er altid førsteprioritet. Hvis det ikke er muligt, arbejder du med løsninger som virksomhedspraktik og løntilskud, der bidrager til at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Med kreativitet og stærkt samarbejde skaber du konkrete resultater, der giver borgerne nye muligheder og virksomheder den arbejdskraft, de har brug for. Det kan være at åbne dørene til ordinære jobs, arrangere workshops for at styrke borgernes jobparathed eller gå i dialog med virksomheder om deres behov.

Dine opgaver:

  • Skabe og vedligeholde stærke relationer til virksomheder i det sydfynske – du kender dem, og de kender dig.
  • Matche virksomhedernes behov med borgernes kompetencer og ressourcer.
  • Arbejde opsøgende for at finde ordinære jobmuligheder som første prioritet.
  • Faciliter inspirerende workshops, der styrker borgernes vej mod arbejdsmarkedet.
  • Arrangere virksomhedspraktik og løntilskudsordninger, når det ordinære job ikke er muligt.
  • Sikre opfølgning og koordinering, så både borgere og virksomheder oplever en positiv og sammenhængende indsats.

Vi søger en kollega, der:

  • Kender dine virksomheder i det fynske, primært det sydfynske – og dermed et godt netværk i baglommen.
  • Forstår virksomhedernes behov og kan finde løsninger, de ikke kan sige nej til.
  • Er en kompetencedetektiv, der kan opdage skjulte talenter hos ledige og matche dem med virksomhedernes krav.
  • Har erfaringer med mødebooking – du er ikke bange for at tage telefonen og kontakte virksomheder for at sikre de vigtige møder.
  • Er en workshop-mester, der både kan planlægge og gennemføre effektive workshops og balancere det strategiske og operationelle i rekrutteringsprocessen.
  • Kender beskæftigelsesloven og bruger den konstruktivt til at skabe løsninger.
  • Har forståelse for at tale ind i det brede samarbejde med virksomhederne og kan supplere andre dele af organisationen med jobåbninger, der gør en forskel.
  • Har styr på datadisciplin og dokumentation – du sikrer, at din indsats bliver registreret korrekt og præcist, så vi skaber gennemsigtighed og kvalitet i arbejdet.
  • Er energisk og trives med et højt tempo, hvor klare mål og ansvar for resultater driver din indsats.

Vi tilbyder:
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor trivsel, humor og stærke relationer danner grundlaget for vores fælles succes. Vi tror på, at fleksibilitet og samarbejde skaber de bedste rammer for at nå vores mål – både som team og som enkeltpersoner.

  • Vi tilbyder flekstid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det, så du kan skabe balance mellem arbejde og privatliv.
  • Dine idéer og initiativer bliver hørt og værdsat – her er plads til at tænke nyt og finde kreative løsninger.
  • Hver dag vil du opleve, hvordan dit arbejde gør en forskel og skaber konkrete resultater for både borgere og virksomheder.
  • Du bliver en del af et team, der står sammen og støtter hinanden i at løfte både små og store opgaver.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Virksomhedsservice

Ansøgningsfrist: 23 January 2025

Placering: Centrumpladsen, 4, 5700, Svendborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Hovedkontor: Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2721943//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.