Specialist søges til Regulatory Affairs i medico-virksomhed (barselsvikariat)
Cook Medical Denmark
Requisition ID 2024-15555
Job Location(s)
Bjæverskov Denmark
Job Locations
DK-Bjæverskov
Languages Required
Danish, English
Company
William Cook Europe
Position Type
Temporary
Category
Regulatory Affairs
Education
Bachelor's Degree, Master's Degree
Overview
Vil du have et arbejde, der giver mening hver dag, og hvor du vil være med til at bidrage til at patienter over hele verden vil have adgang til medicinsk udstyr til behandling af blodkarsygdomme? Og samtidig tilføje regulatorisk arbejde i en international virksomhed, til dine kompetencer?
Så kan vi tilbyde dig et vikariat på minimum 1 år, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor regulatorisk arbejde.
Responsibilities
Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af virksomheden, men også med vores samarbejdspartnere i mange forskellige lande i hele verden. Du vil blive en del af RA Operations teamet, og deltage i arbejdet omkring registrering og godkendelser af vores produkter, og dermed sikre, at vi lever op til internationale regulatoriske krav.
Det betyder, at du:
• Kommer til at arbejde globalt, og hvor en stor del af dine opgaver vil være at få vores produkter samt ændringer til disse indsendt og godkendt i mange forskellige lande i samarbejde med vores samarbejdspartnere – internt såvel som eksternt.
• indhenter og udarbejder den nødvendige dokumentation der skal sendes til relevante myndigheder, samt svare på evt. opfølgende spørgsmål.
• Løbende håndterer data/dokumentation, registreringsplaner og godkendelser for produkterne, og dokumenterer dette i relevante systemer
• Er en del af fortolkning og introduktion af nye regulatoriske krav for de lande som du arbejder med
Velkommen til!
14 søde, hjælpsomme og dygtige kollegaer er klar til at modtage dig i teamet. Vi har mange forskellige baggrunde, hvilket er med til at styrke vores stærke samarbejde. Vi arbejder for fælles mål og vores forskelligheder giver os et solidt grundlag for god sparring og et bredt kompetenceområde.
Der er godt humør i teamet, og vi kan lide hinanden, så du kan glæde dig til at være en del af et socialt og engageret team, som sætter faglige såvel som sociale interaktioner i højsædet.
Qualifications
Som person har du masser af gåpåmod og du trives i et globalt miljø, hvor du både samarbejder med kolleger i Danmark og på tværs af landegrænser. Du er ikke bleg for at hive fat i en kollega, hvis der er noget, du ikke forstår, og du kan lide at hjælpe folk omkring dig – for vi har brug for hinanden til at sikre kvalitet og ensrette det, vi gør.
Derudover har du følgende kvalifikationer:
• Du har en relevant baggrund indenfor Naturvidenskab, Life Science, Sundhedsvidenskab, sygepleje eller lign.
• Du arbejder struktureret og er omhyggelig, har en proaktiv tilgang og trives med at håndtere mange forskellige opgaver.
• Du taler og skriver dansk og engelsk – engelsk er vores koncernsprog og al dokumentation er på engelsk
• Du kan lide en hverdag bag en PC og har flair for at sætte dig ind i nye systemer og tilegne dig ny viden i en foranderlig hverdag
Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra samme eller anden relevant branche. Vi sørger selvfølgelig for den rette oplæring tilpasset din baggrund.
Cook som arbejdsplads
Cook Medical er en familieejet amerikansk virksomhed med over 10.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at udvikle og fremstille medicinsk udstyr til minimalinvasiv kirurgi, og dermed fremme livskvalitet og livreddende behandling. I Danmark er vi omkring 700 kolleger med base i Bjæverskov og Ringsted, der bidrager til dette.
Hos Cook Medical er vi stolte af vores helt særlige ”Cook-ånd”. Uanset hvor du kommer hen i organisationen, bliver du mødt af imødekommenhed og en stolthed over kvaliteten af det arbejde vi udfører og de produkter vi skaber. Som Cook-medarbejder er du med til at udvikle innovative medicinske løsninger – og vi ved, at vi hver dag gør en forskel for mennesker verden over.
Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor og arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden, produkterne og dine kolleger. Foruden en lønpakke med bonus og pension tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af dit arbejde med opgaven i fokus, udstyr til hjemmearbejdsplads, en god kantineordning når du er på sitet, sundhedsforsikring og aktiviteter som Kunstforening og Sportsforening og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.
Er du interesseret?
Kan du genkende dig selv i rollen, så send os din ansøgning og dit CV via linket nedenfor – gerne hurtigst muligt, og senest den 26. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Marianne Høy, Manager, Submissions and Operations, Regulatory Affairs på mobil 40123141.
Du kan læse mere om Cook Medical på www.cookmedical.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: