Business Controller til vores afdelinger i Ishøj og Kastrup
Elis Danmark
Kom ikk’ til Elis, hvis du vil undgå at være en del af en dynamisk arbejdsplads hvor alle dage er forskellige. Men hvis du er klar til at lette anker og sætte kurs mod de spændende og mangeartede opgaver, så er vi lige noget for dig ⇒
Hos Elis søger vi lige nu en Business Controller til vores team i Ishøj og Kastrup. Du bliver en del af et team på 2, som varetager opgaverne indenfor økonomi i vores 2 afdelinger. Udover jer, har vi mange andre kollegaer rundt om i landet, med samme funktioner, som I sparer med. Vores Business Controller spiller en afgørende rolle i forretningernes udvikling:
- De analyserer og optimerer arbejdsprocesser og større projekter.
- De budgetterer og laver opfølgning på resultater.
- De rapporterer og laver månedsafslutning.
- De laver løn og bogfører i samarbejde med teamet.
- De samarbejder på tværs af afdelinger for at udvikle og optimere best practice.
I relation til jobbet er det en fordel, at du har:
- uddannelse indenfor økonomi, regnskab og/eller analyse.
- stærkt kendskab til Microsoft Excel og evt. PowerBI.
- generelt en god systemforståelse.
- en god forståelse for analyseopsætning og udførsel.
- trives med at tage selvstændigt ansvar, og at du er en god og omhyggelig afslutter, der forstår vigtigheden af at følge opgaverne til dørs.
En karriere i Elis med gode udviklingsmuligheder, engagerede kollegaer og motiverende lønpakke. Frister det dig?
Ja? Så er du på rette spor ⇒
- Fuldtidsstilling
- Løn efter kvalifikationer
- Firmatelefon
- Attraktiv pensionsordning og sundhedsordning
- Kurser og udvikling af dine færdigheder og kompetencer
- Og mange andre medarbejderfordele: årlige arrangementer, sundhedstilbud, medarbejdertilbud, personale- og kunstforening mv.
Hvis du, ligesom vores kollegaer i videoen HER, har lyst til at være en del af et stærkt sammenhold, hvor vi har det sjovt i vores arbejde samtidig med, at vi yder god service for vores kunder, så venter vi på dig hos Elis ⇒
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 07/02/2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Pil Grønning på telefon 23739458 eller mail: [email protected]. Da vi har svært ved at styre vores spænding og nysgerrighed, indkalder vi løbende til samtaler. Du bedes sende din ansøgning via linket på denne side eller via vores hjemmeside. Tiltrædelse vil ske hurtigst muligt.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Som Business Controller bliver du i forbindelse med invitation til 2. samtale blive bedt om at besvare en personanalyse og logiktest. Til samtalen vil HR deltage og give en tilbagemelding på resultaterne.
Afdeling:
Lokation: Ishøj og Kastrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: