Socialrådgivere til Børnehus Syd Odense
Odense Kommune
Vil du være med til at højne indsatsen over for børn og unge, som har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb? Så har du muligheden nu, hvor vi opnormerer med endnu to socialrådgivere i vores afdeling i Odense.
Vi opnormerer og søger derfor endnu to erfarne socialrådgivere til Børnehus Syd Odense.
Om stillingen
På baggrund af et øget antal sager søger vi fra den 1. marts 2025 eller snarest herefter to socialrådgivere til faste stillinger på 37 timer ugentligt.
Stillingerne retter sig mod erfarne og kompetente socialrådgivere, som trives med at have ansvar for såvel daglige driftsopgaver som udviklingsopgaver. De retter sig også mod nye kollegaer, som vil være med til at indgå i og præge det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der er forankret i huset.
Som socialrådgiver i Børnehus Syd er dine arbejdsopgaver:
- Koordinering af sagsforløb i samarbejde med barnets handlekommune, politi og sygehusvæsen
- At yde konsultativ bistand til kommunernes myndighedsrådgivere
- At være sparringspartner ved børnefaglige undersøgelser
- At overvære videoafhøringer og afholde omsorgssamtaler med børn og deres nære omsorgspersoner
- At gennemføre korterevarende kriseinterventionsforløb med børnene og deres nære omsorgspersoner
- At udrede børnenes traume- og belastningsgrad og i samarbejde med psykolog vurdere barnets støtte-/behandlingsbehov
- At udarbejde afsluttende rapporter som en del af kommunens børnefaglige undersøgelse jf. Barnets Lov § 20
- Løbende administrative opgaver som dataregistrering, journalisering, referater mv.
- At bidrage til børnehusets funktion som vidensenhed. Børnehus Syd indgår i samarbejde med Syddansk Universitet, herunder forskellige forskningsprojekter. Herudover er der et veletableret samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen og mellem landets 5 Børnehuse
Desuden er dine opgaver i et mindre omfang:
- Formidling af Børnehus Syds kerneopgaver til samarbejdende kommuner
- På sigt at varetage behandlingsopgaver som tilkøb fra kommunerne
Om Børnehus Syd
I Børnehus Syd i Odense er vi aktuelt 19 ansatte fordelt på psykologer, socialrådgivere, administrativ medarbejder, husassistent og afdelingsleder. Sammen lægger vi stor vægt på at få dig introduceret til organisationen og i arbejdsopgaverne. Du vil opleve, at vores kerneopgaver kalder på både selvstændighed og tæt samarbejde i team med psykologkollega, eksternt samarbejde og i nogen grad også samarbejde med kollegaer i vores andre afdelinger.
Børnehus Syd er et af De Danske Børnehuse, som er fordelt i hver region, og Børnehus Syd har udover afdelingen i Odense også afdelinger i Aabenraa og Esbjerg.
Det er børnehusets opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. Målet med indsatsen er, at børnenes stemmer træder tydeligt frem, og at de modtager den rette støtte og hjælp til at komme videre i livet efter et overgreb. Vi arbejder derfor hver dag på at skabe gode sagsforløb og udredninger, hvor barnets perspektiv er i fokus.
Som en del af vores hold vil du opleve et hus, hvor alle kollegaer ikke bare er fagligt kompetente med en specialiseret viden på overgrebsområdet, men også dybt dedikerede i at hjælpe de børn og unge, som hver dag træder ind i vores hus.
Vi er et hus i konstant udvikling og bevægelse på mange fronter, så vi har brug for en kollega, som kan se sig selv ind i at bidrage på en arbejdsplads, hvor faglighed italesættes, inddrages og vægtes højt. En arbejdsplads hvor vi både vægter selvstændighed, men i høj grad også samarbejde og fælles faglig refleksion fordi læring og udvikling er central.
I børnehuset har vi tradition for et tæt og godt samarbejde ind i forskningsmiljøer, som vi gerne bidrager til. Vi har senest været en del af et større projektsamarbejde med VIVE og Social- og Boligstyrelsen, hvor flere af vores behandlere er uddannet i metoden TF-CBT (traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi).
Om dig
- Du er uddannet socialrådgiver
- Har flerårig erfaring med myndighedsarbejdet på børn- og ungeområdet, og meget gerne erfaring med børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb – muligvis har du en relevant efteruddannelse
- Har stor viden om børns udvikling
- Er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt overfor alle dem, der kommer i børnehuset herunder børn, forældre og samarbejdspartnere
- Du har erfaring med kriseintervention, og du kan rumme børn og familier, som har det svært
- Er komfortabel med mødelederrollen
- Har høj grad af samarbejdskompetence og erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Er fleksibel, imødekommende og kan bevare roen i en travl hverdag
- Er udviklingsorienteret og ønsker at bidrage til den videre opbygning af en højt specialiseret tværfaglig enhed
- Det skriftlige produkt er en væsentlig del af vores arbejde, og du skal derfor kunne trives med at udarbejde skriftlige vurderinger og have gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- Du formår både at arbejde selvstændigt og i teams og tager ansvar både fagligt og organisatorisk
Vi tilbyder
- et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt
- en arbejdsplads, som løbende arbejder med kvalitetsudvikling, og som vægter høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
- mulighed for at fordybe dig og tilegne dig specialviden inden for overgrebsområdet
- opkvalificering, og en arbejdsplads med fokus på videreuddannelse inden for området, herunder også supervision
- en arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen i teams – socialrådgivere og psykologer – hvor det er den fælles ligeværdige indsats, der gør forskellen, og hvor mono- og tværfaglig sparring vægtes højt
- at blive en del af en arbejdsplads, hvor det kollegiale fællesskab og et godt arbejdsmiljø er noget, vi sammen værner om og prioriterer højt
- at blive en del af et tæt tværsektorielt samarbejde med kommuner, politi og sygehusvæsen
- en arbejdsplads, som har øje for de politiske interesser og tendenser på overgrebsområdet
- mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid, når opgaverne tillader det
Vi får dagligt besøg af børn og unge i svære livsomstændigheder, og vi sætter en værdi i at møde både børn, unge og voksne med smil, omsorg og skånsomhed i vores hyggelige hus. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden, og vi værner om at kunne grine og have det hyggeligt sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om os på Børnehus Syds hjemmeside.
Desuden henvises der til Ankestyrelsens seneste undersøgelse af kommunernes brug af Børnehusene. Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside.
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lane Lund på 30 69 44 97, socialrådgiver Stine Tuxen på 20 55 99 08 eller socialrådgiver Inge Lolk på 30 51 43 08.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 22. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 29. januar 2025 i vores lokaler på Brændekilde Bygade 36, Odense SV.
SØG STILLING
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
22. januar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-03-2025 eller snarest herefter
Kontaktperson:
Lane Lund
Tlf. nr. / e-mail:
30 69 44 97
Kontaktperson:
Stine Tuxen-Petersen / Inge Lolk
Tlf. nr. / e-mail:
20 55 99 08 / 30 51 43 08
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: