Financial controller
Dignity - Dansk Institut Mod Tortur
Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du stor erfaring med data management samt controlling, og et ønske om at spille en central rolle i udviklingen af DIGNITYs strategiske økonomistyring?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som financial controller i vores Økonomi- og IT-afdeling.
DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.
DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling omfatter ca. 15 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og ledes af DIGNITYs økonomi- og IT-chef. Afdelingens økonomienhed har ansvaret for vores økonomistyring i DIGNITY, herunder controlling og bogholderi, og samarbejder tæt med alle dele af vores organisation. Afdelingens IT-enhed har ansvaret for IT udstyr, systemer, udvikling og sikkerhed.
Om stillingen
DIGNITY er i en internationaliseringsproces, som vi vil underbygge ved at styrke tilgængelighed og sammenhæng af data for organisationen. Du vil spille en central rolle i afdelingen, hvor du vil være beskæftiget med såvel data management som finansiel controlling. Du varetager dine arbejdsopgaver i tæt samarbejde med afdelingslederen, samt dine kollegaer. Du har til opgave at sikre de data, der ligger til grund for vores strategiske økonomistyring og afrapportering til donorer.
Dine primære opgaver vil være:
- Understøttelse af at vores finansielle data er retvisende, herunder både for bevillinger, afdelinger og landekontorer.
- Opsætning og tilgængelighed af ERP-data for organisationen og ledelse via vores BI-miljø.
- Koordinerende og udførende for årslukning, årsregnskab og revisionsproces i tæt samarbejde med to dygtige bogholderkolleger og vores business controller.
- Løbende afstemninger og kontrol på både data og konti.
- Ad hoc opgørelser og analyser i forbindelse med den løbende drift.
Vi har mulighed for en vis fleksibilitet i fastlæggelsen af stillingens opgaver, og derfor vil stillingens indhold blive tilpasset dine kompetencer og erfaringsniveau, og vil blive forventningsafstemt under rekrutteringsprocessen samt ved ansættelsens opstart.
Vi tilbyder dig:
- et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
- engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
- spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.
Kompetencer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, fx HD, cand.merc. eller har dokumenterede erfaringer og opnåede kompetencer fx via efteruddannelse, der vil gøre dig i stand til at løfte opgaven.
Du kan som nyuddannet komme i betragtning til stillingen, men erfaring med økonomistyring fra en lignende organisation er en fordel.
Derudover forventer vi, at du:
- har erfaring med BI/data management eller vilje til at opnå kompetencer på området, da det centralt for dig for at kunne bestride dine arbejdsopgaver. Allerede opnået erfaring vil derfor også blive tillagt særligt vægt i vores rekrutteringsproces..
- er dygtig bruger indenfor ERP-systemer (vi bruger Navision og vil skifte til BC).
- er avanceret bruger af MS Office (særligt Excel).
- er en stærk mundtlig kommunikator, og kan formidle komplekse økonomiske budskaber på tværs af organisationen.
- er dygtig til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.
- er serviceminded og samarbejdsorienteret – på tværs af forskellige fagligheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling med reference til afdelingslederen.
Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.
Forventet tiltrædelse: den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Din arbejdstid er 37 timer ugentligt. Hvis du ansættes som specialkonsulent har du ingen øvre arbejdstid.
Ansættelsen sker med udgangspunkt i relevant overenskomst, fx overenskomst for akademikere i staten, og med indplacering afhængig af kompetencer og erfaring. For en akademisk uddannet kandidat med minimum 10 års erfaring vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent, afhængig af kompetencer samt omfanget af erfaring med lignende opgaver.
Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores Økonomi- og IT-chef, Kåre Månsson, på tlf. 31 57 35 52/mail: [email protected].
Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket senest den 31. januar 2025, kl. 12:00.
Vi forventer at afholde samtalerunde den 6. februar 2025, og en eventuel anden runde den 18. februar.
Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/
DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Kåre Månsson
Tlf.: 31573552
Ansøgningsfrist:
31. januar 2025 kl.12:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: