Datakonsulent til økonomiafdelingen
LB Forsikring A/S
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?
I LB Forsikring har vi en datastrategi, hvor målet er at øge dataanvendelsen og gøre LB Forsikring endnu mere datadrevet i vores mål om at forandre og gøre forsikring overflødig.
Vi søger derfor lige nu en datakonsulent, som skal være med til at øge anvendelsen af data i vores afdeling ”Økonomi og Styring”.
Dine væsentligste opgaver i rollen er:
- at identificere databehov, der bidrager til værdiskabelsen i dit område og i LB Forsikring, fx performance rapportering til opfølgning på KPI’er
- at drive den organisatoriske implementering af dataløsninger i dit koncernområde, herunder undervisning og ibrugtagning
- at koordinere og planlægge forretningens testindsats og sikre feedback fra forretningsbrugere i forbindelse med udvikling af løsninger
- at bidrage til den tværorganisatoriske planlægning og prioritering af udviklingsopgaver i vores datahovedspor
- at arbejde hands-on med data, herunder lave udtræk og undersøgelser af data, samt gerne udvikle Power BI rapporter
Du har erfaring med at arbejde i, eller tæt sammen med, en økonomifunktion.
Vi er i alt fem datakonsulenter som er fordelt decentralt i organisationen, men som samtidig har et fællesskab med vores centrale dataafdeling. Dataafdelingen stiller metoder og templates til rådighed for dit arbejde med indsamling af behov, og dokumentationen af disse. Dataafdelingen faciliterer desuden et samarbejdsforum, hvor vi videndeler, træner værktøjer og metoder, udveksler erfaringer og koordinerer på tværs af koncernområder. Derudover kan dette forum være et ankerpunkt for tværorganisatoriske opgaver for datakonsulenter, som f.eks. udvikling af inspirationsworkshops, afklaring af begreber i samarbejde med vores Data Governance samt tværgående prioritering af udviklingsopgaver.
Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?
Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig. Forudsætningerne er:
- Erfaring med data- og eller dataprojekter i en økonomifunktion
- Du har solide kommunikative evner i skrift såvel som tale
- Du kan tage aktiv del i databehandling, heriblandt foretage dataekstraktioner og udforme rapporter via Power BI
- Du trives i en ”matrix” organisering hvor din daglige leder sidder i koncernområdet, og din faglige sparring er forankret i det faglige forum drevet af den centrale dataafdeling
- Du har en længere videregående uddannelse
Kendskab til D365, ERP-systemer, Database query værktøjer, SQL, Power BI og JIRA, er en fordel, men ikke et krav.
For at komme i betragtning til stillingen, er det en forudsætning af du kan komme til 1. og 2. samtale på de anførte datoer.
Afdeling: Business Controlling og Styring
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Amerika Plads 15, 2100, København Ø
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: