Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til stenteamet, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland



Afdelingslægestillingen ved Urologisk Afdeling ønskes besat 01.03.25. Ansættelse efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi med erfaring inden for udredning og behandling af patienter med urolithiasis. Afdelingslægen skal indgå i afdelingens stenteam.

Sjællands Universitetshospital
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 840.000 borgere, der betjenes af tre administrative somatiske sygehusenheder: Sjællands Universitetshospital, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse. Sjællands Universitetshospital Køge udbygges frem til 2027 i til regionens hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital er over de seneste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere samt en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Ledelse
På Sjællands Universitetshospital er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Cheflægen fastsætter efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Urologisk Afdeling
Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, varetager den samlede urologiske funktion i Region Sjælland på matriklerne i Næstved og Roskilde.

Afdelingen på Næstved-matriklen foretager overvejende basisurologi i et dagkirurgisk set-up. På Næstved-matriklen råder afdelingen over 10 dagkirurgiske senge.

Afdelingen på Roskilde-matriklen modtager al den akutte urologi i Region Sjælland og varetager ud over basisurologi i Region Sjælland de urologiske regionsfunktioner: nyrekirurgi, avanceret stenkirurgi, herunder PNL, RIRS og ESWL. Derudover udredning, behandling og rehabilitering af patienter med urologiske cancersygdomme.

Siden september 2018 har afdelingen hjemtaget den højtspecialiserede funktion, radikal prostatatektomi i formaliseret samarbejde med OUH.

Urologisk Afdeling, Roskilde, råder over 38 senge fordelt på to sengeafsnit. Efter behov kan disponeres over senge på Anæstesiologisk Afdelings intensivafsnit.

Urologisk Afdeling disponerer over 16 operationslejer ugentligt på den centrale operationsgang i Roskilde og 12 operationslejer ugentligt i Næstved. Derudover foretages der ambulant kirurgi i ambulatoriet i Roskilde.

Der er en stor ambulant cystoskopi-virksomhed i det urologiske ambulatorium på begge matrikler.

Afdelingen råder over ambulatoriefaciliteter med i alt 23 ugentlige undersøgelses-/behandlingsrum til speciallæge i Roskilde. I Næstved rådes over 17 ugentlige undersøgelses/behandlingsrum. På Roskilde matriklen er der etableret en kirurgistue, som anvendes til operationer i LA, herunder Botox injektioner, peno-skrotale lidelser og som noget helt nyt laserbehandling af benigne blærepapillom recidiver.

Derudover er etableret sygeplejeambulatorium inkl. urodynamisk laboratorium samt faciliteter til ambulante fleksible cystoskopier på begge matrikler.

Afdelingen har adgang til ESWL-behandling i Roskilde.

Afdelingen råder over moderne endourologisk udstyr inkl. Holmium-laser, SOLTIVE laser, TUMT samt avanceret udstyr til perkutan nyrestensbehandling og til laparoskopisk urologi. Siden efteråret 2012 har afdelingen på Roskilde-matriklen foretaget robotassisteret urinvejskirurgi, herunder nyrekirurgi og radikal prostatektomi.

Afdelingens lægelige stab pr. 01.04.2024
Den lægelige bemanding ved Urologisk Afdeling udgøres af:

  • 1 cheflæge
  • 3 ledende overlæger
  • 12 overlæger
  • 10 afdelingslæger
  • 12 hoveduddannelsesforløb i urologi
  • 16 reservelæger, heraf otte i introstilling, seks i KBU og to i uklassificerede stillinger

Samlet lægelige stab er på 54.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

    • I weekender varetages bagvagten af afdelingslægerne/overlægerne
    • Overlægerne deltager i beredskabsvagt/tilkaldevagt bag hoveduddannelseslægerne
    • To-skiftet forvagt med to forvagter i fremmøde
    • Der er ikke vagt på matriklen i Næstved.
    Stillingens funktion og ønskede kvalifikationer
    Afdelingslægestillingen ønskes besat med en speciallæge i urologi med erfaring inden for udredning og behandling af patienter med urolithiasis.

    Der ønskes en ansøger med erfaring med URS og gerne ESWL, RIRS og PNL.

    Desuden forventes, at man tager del i teamets daglige arbejdsopgaver herunder visitation, in-basket, MDT samt anden administrativt arbejde.

    Det forventes ligeledes, at ansøgeren er indstillet på generelt at bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingen.

    Undervisning
    Urologisk Afdeling har undervisningsforpligtigelse og undervisningsstillinger som led i:

    • Klinisk basislægeuddannelse, 6 stillinger
    • Introduktionsstilling i urologi, 8 stillinger
    • Speciallægeuddannelsen i urologi med 10 stillinger i samarbejde med Rigshospitalet/Herlev Hospital

    Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer svarende til enkeltstillingsklassifikationerne.

    Den lægelige videreuddannelse er et prioriteret område i Urologisk Afdeling.

    Sjællands Universitetshospital er universitetssygehus i samarbejde med Københavns Universitet. Urologisk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende på 2. semester kandidat og har p.t. 4 lektorater inklusiv et forskningslektorat.

    Urologisk Afdeling forventes at medvirke aktivt i gennemførelsen af den prægraduate undervisning. Også i forbindelse med de lægestuderendes uddannelse lægges vægt på høj kvalitet og tilfredshed.

    Forskning
    Afdelingen er forskningsaktiv. Urologisk Klinisk Forskningsenhed startede i 2017, hvor der er tilknyttet et forskningslektorat, 4 Ph.d.-studerende, 1 postdoc spl, 1 projektspl. og en sekretær. En stor andel af lægerne i afdelingen er forskningsaktive med samarbejde både nationalt og internationalt.

    Ansøgning
    Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulige dokumentation – forholde sig konkret til de syv lægefaglige kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende afdelingslægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender vurdering af de syv kompetencer i den faglige bedømmelse.

    Løn- og ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for afdelingslæger.

    Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest, som indhentes før ansættelsen.

    Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

    Om os
    Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

    Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

    Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
    Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

    Se video om Sjællands Universitetshospital her

    Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

    Navn
    Hans-Erik Wittendorff Jespersen

    Email
    [email protected]

    Stilling
    Ledende overlæge

    Telefon
    47323555

    ARBEJDSSTED
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde

    QUICKNR.
    039407

    SPECIALE
    Urologi

    JOBTYPE
    Fuld tid

    OPSLÅET
    7. januar 2025

    ANSØGNINGSFRIST
    15. januar 2025

    ANSÆTTELSESSTARTDATO
    1. marts 2025

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Region Sjælland



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Region Sjælland

    Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

    Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

    Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2722327//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.