Speciallæge i kardiologi søges til Afdeling for Hjertesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital
Region Hovedstaden
Vi søger en ambitiøs og innovativ speciallæge i kardiologi der kan indgå i teamet for non-invasiv iskæmi.
Lidt om vores afdeling
Vores afdeling er med et optageområde på ca. 600.000 borgere det største i Region Hovedstaden og antallet af borgere er stigende. Vi har kardiologiske patienter på vores 2 matrikler på Amager og Hvidovre Hospitaler, og er fra 1/1-2024 en selvstændig kardiologisk afdeling med aktuelt 71 kardiologiske senge og >30.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen er netop flyttet ud i det nye Hvidovre Hospital og hjerteafdelingen ligger tæt på Den Fælles Akutmodtagelse og hospitalets intensiv afdeling. Vi har ambulant aktivitet og sengeafsnit på Amager matriklen.
Afdelingens aktiviteter omfatter ambulant aktivitet indenfor hjerteklapsygdom, strukturel hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi, familiær hyperkolesterolæmi, hjerterehabilitering, postpartum hypertension, iskæmisk hjertesygdom og lipidbehandling. Vores afdeling er i rivende udvikling og vi lægger stor vægt på højt fagligt niveau og et godt uddannelses-og arbejdsmiljø. Vi har et spirende forskningsmiljø og et ønske om øget forskningsaktivitet i afdelingen.
Om stillingen
Som speciallæge indgår man i formaliseret vagtfunktion som bagvagt og som tilsynsvagt, og derudover varetages ambulante funktioner indenfor udredning og behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom og dyslipidæmi. Der dækkes funktioner på Amager matriklen udelukkende i dagtid efter aftale. Som afdelingslæge vil der udover dine faglige opgaver være mulighed for udviklingsopgaver og ledelsesopgaver efter aftale og ønske. Derudover vil du have tæt kontakt til vores tilstødende samarbejdsafdelinger.
Stillingen som non-invasiv iskæmilæge indebærer varetagelse af Hjerte-CT og udredning og behandling af patienter med familiær hyperkolesterolæmi og iskæmisk hjertesygdom. Der vil i stillingen forventes løbende sparring og tæt tværprofessionelt samarbejde med de sygeplejersker der indgår teamet omkring Hjerte-CT og familiær hyperkolesterolæmi og generelt om iskæmisk hjertesygdom. Du vil være en aktiv medspiller for resten af CT-teamet med reference til den ledende overlæge for ambulatoriet og afdelingens CT-ansvarlige overlæge. Dette indebærer den daglige visitation af patienter med problemstillinger indenfor udredning og behandling af iskæmisk hjertesygdom, konferencer med sygeplejersker i klinikken omkring behandlingsplaner og kliniske problemstillinger.
Som ansøgerskal du
- være speciallæge i kardiologi
- have klinisk erfaring fra arbejde med patienter med iskæmisk hjertesygdom i alle former
- have indgående erfaring med Hjerte-CT gerne med stort volumen, have gennemført oplæring heri og selvstændigt kunne analysere og fortolke skanninger
- gerne forskningsmæssig erfaring indenfor Hjerte-CT og ønske om at bidrage med egen og ny forskning i afdelingen indenfor dette
- gerne erfaring med og ønske om at lære mere om behandling af patienter med familiær hyperkolesterolæmi
- have lyst til at gøre dig umage og ikke gå på kompromis med den faglige kvalitet og den måde vi omgås professionelt
Vi tilbyder dig
- en stor, dynamisk hjerteafdeling med et stærkt fagligt miljø i en afdeling under fortsat etablering og højt til loftet
- gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen og udvikling af afdelingen
- en afdeling med stort fokus på arbejdsmiljø med og stor vægt på tværprofessionelt samarbejde
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for underordnede læger indgået mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge, Kirstine Sibilitz (tlf. 27203084 / [email protected]), eller ledende overlæge for ambulatoriet Ulrik Dixen (tlf. 38620839 / [email protected]).
Ansøgningsfrist er 30/1-2025. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er 1/7-2025 eller efter aftale.
Afdeling:
Lokation: Amager og Hvidovre Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: