Erfaren pædagog eller socialrådgiver til Alfa Rehabs herberg §110
AlfaRehab ApS
Hvis du brænder for arbejdet med hjemløseområdet og er sympatisk indstillet overfor borgere med komplekse sociale problemstillinger, så er det dig, vi leder efter. Alfa Rehab og borgerne har brug for dig.
Vi er et team af socialarbejdere, socialrådgivere og pædagoger, der gør meget ud af at hjælpe borgeren med de problemer, de har her og nu. Sammen med borgeren bygger vi tilbuddet op rundt om dem og deres livssituation. Borgernes forløb er højt individualiseret og netop dette kræver, at du har erfaring med målgruppen.
Vores herberg er placeret på forskellige adresser i København og det er vores fornemmeste opgave at hjælpe de borgere, der bor i vores tilbud til at komme tilbage i egen bolig og ud på arbejdsmarkedet igen.
Din opgave er, sammen med dine kollegaer, at facilitere sådanne forløb, der gør at borgerne kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, samt at dokumentere og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (kommuner osv.). Du vil komme til at varetage kontaktpersonsfunktion, samt at skulle støtte borgerne, når de flytter i egen bolig med støtte efter Housing First metoden.
Dine faglige kvalifikationer
Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver/socialformidler
Du har erfaring med at arbejde med borgere i udsatte positioner med komplekse problemstillinger.
Vi forventer
At du er fokuseret på at løsninger findes i fællesskab med borgeren
At du er stærk skriftlig og har viden om relevant lovgivning
At du trives med at afholde samarbejdsmøder og husmøder
At du arbejder struktureret
At du trives med et omskifteligt arbejdstempo
At du har humor og gå-på-mod
At du er en god kollega
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med et højt ambitionsniveau
En arbejdsplads med udpræget medbestemmelse
En arbejdsplads hvor følgende værdier gennemsyrer hele organisationen: Tilgængelighed, Transparens og Tillid
Gode udviklingsmuligheder
Fantastiske kollegaer
Ekstern supervision
Arbejdstid
37 t.u. og din arbejdstid vil i hverdagen primært ligge om eftermiddagen f.eks. 11-18, men kan ligge tidsrummet 7-18 og der er weekendvagt hver 6-8. uge.
Ansøgningsfrist er d. 10.2 og der afholdes samtaler d. 18.2 og 19.2
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B(Almindelig bil) er en fordel
Har du spørgsmål, så kontakt leder Benn Abramovvitz på telefon 25949442
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: