Få opslag som dette inden alle andre

Kreditorbogholder til Røde Kors

Røde Kors



Er du en dygtig kreditorbogholder og kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel, både for udsatte i Danmark, men også for vores store internationale hjælpearbejde? Kunne du tænke dig at være del af en arbejdsplads, hvor du sammen med dygtige kollegaer er med til at sætte dagsorden for udnyttelse af digitale systemer til bedre håndtering af processer og arbejdsgange? I så fald, har vi jobbet til dig hos Røde Kors i Danmark.

Som kreditorbogholder hos Røde Kors vil din primære opgave være at varetage kreditorfunktionen, og sørge for at alle leverandørfakturaer godkendes og betales til tiden. Hos os er ansvarlighed og kvalitetssikring nøgleord, og du skal derfor kunne noget både med tal og med mennesker. Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø og et bredt spænd af faglige og udviklingsorienterede opgaver.

Du har en grundlæggende positiv indstilling og påtager dig gerne de udfordringer, som løbende opstår, hvor du bruger din nysgerrighed og overblik til at finde løsninger og din teamplayermentalitet til at søge svar hos dine kollegaer, hvis ikke du kan finde dem selv. Din store berøringsflade både internt og eksternt gør derudover, at du skal have lyst til at hjælpe andre, og yde den bedste service for dine kontakter.

Du vil desuden være backup på vores Expense Management System og hjælpe med korrekt og rettidig håndtering og betaling til vores medarbejdere ved udlæg, diæter, km-godtgørelse mv. Du og en anden kollega vil arbejde tæt sammen om både dette og kreditorområdet.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Kreditor
    • Modtage og behandle fakturaer til videre kontering hos medarbejdere i organisationen
    • Kontrol af modtagne fakturaer; at de overholde retningslinjer og alm. lovkrav i øvrigt
    • Opfølgning på godkendelsesflow og sikre at alle fakturaer godkendes indenfor deadline
    • Generering af betalingsforslag og uploade betalingsfil til bank
    • Løbende bogføring og afstemning af bankkonti
    • Kontakt med leverandører på mail og telefon
    • Løbende afstemning af kreditorer
  • Expense Management System
    • Kontrol og bogføring af rejse- og udlægsudgifter
    • Monitorering af automatisk indlæste Eurocard transaktioner, samt afstemning heraf
    • Godkende og kontrollere km-godtgørelser og diæter
    • Håndtering af udlæg til frivillige og delegater
    • Rykning af medarbejdere for kontering og godkendelse
  • Generelt
    • Løbende support til medarbejdere ved besvarelse af mails og opkald, samt træning
    • Sørge for at brugervejledninger og procesbeskrivelser udarbejdes og løbende opdateres
    • Opsætte og løbende justere kontroller med fakturaer og udlæg for at sikre Røde Kors’s politikker og personalehåndbog overholdes
    • Løbende optimering og automatisering af processer og opgaver, herunder deltage i projekter der understøtter dette

Du bliver en del af...
kreditor teamet, der består af i alt 3 personer, og som indgår i sektionen Accounting & Payroll med i alt ca. 15 personer. Sektionen er én ud af i alt 4 sektioner i Røde Kors' økonomiafdeling, hvor du vil få en masse dygtige kollegaer.

Vi forestiller os, at

  • du har erfaring fra en lignende stilling, gerne i en større virksomhed og et internationalt set-up
  • du har flair for IT-systemer og ikke bange for at lære nyt (vi benytter Dynamics 365 F&O)
  • du er en teamplayer, der gerne vil være del af en engageret og social økonomiafdeling
  • du har analytisk sans og evnen til at forstå og overskue forretningsgange og processer, med et skarpt blik for optimering af disse
  • du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk (mudtlig og skriftlig)
  • du evner at holde mange bolde i luften og kan bevare overblikket og det gode humør, når tingene går stærkt
  • du nyder at levere et arbejde med fokus på høj kvalitet og overholder deadlines

Om Røde Kors
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. I dag er vi over 40.000 frivillige alene i Danmark og har over 100 millioner støtter i hele verden. Behovet for Røde Kors’ indsats er stigende, og Røde Kors’ landsmøde har vedtaget et ambitiøst manifest om at engagere mange flere mennesker i medmenneskelighed i de kommende år. Røde Kors i Danmarks årlige omsætning er på over 2 mia. kr.

Ansøgning og vilkår
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Seneste ansøgningsfrist er den 23. januar 2025. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores online rekrutteringssystem. Tiltrædelse vil være pr. 1. marts 2025 (eller hurtigst muligt).

En spændende stilling på 37 timer om ugen (inkl. frokost) i en organisation, som redder liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer i verden. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Et arbejde, der giver mening for mange. Det motiverer og forpligtiger på samme tid.

Der er rig mulighed for både selvstændighed, udvikling, alsidighed, fagligt samarbejde og sparring, og du vil indgå i et dygtigt team med højt engagement og godt humør. Vi tilbyder dig et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med AC og HK, afhængigt af erfaring og uddannelsesniveau.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Accounting & Payroll, Christian Lanter på [email protected] / tlf. 2974 3149.

Afdeling: Bogholderi & løn

Ansøgningsfrist: 23 January 2025

Placering: Regnskab / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Røde Kors

Hovedkontor: Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2722612//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.