Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog til Zonen hos job- og Aktivitetscenter Vestegnen søges til 37 timers barselsvikariat pr. 2. april 2025

Brøndby Kommune



Ønsker du at dele hverdag med 12 fantastiske unge mennesker og 4 engagerede socialpædagoger? Er du velfunderet i din faglighed og klar til at bidrage med godt humør, omsorg og motivation?

Vores dygtige kollega skal på barsel, og derfor søger vi en dedikeret socialpædagog fra den 2. april 2025

Hvem er vi?
Zonen er et aktivitets- og samværstilbud for voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og er en del af Job og Aktivitetscenter Vestegnen.

”Vi taler ofte om, at vi er heldige at få lov til at være sammen
med borgerne i deres bedste timer i døgnet.”
Nanna, socialpædagog i Zonen

Hverdagen i Zonen er struktureret, men formår samtidig at være fuld af overraskelser. Dem byder vi velkommen og støtter borgerne i, at få den bedst mulige dag.

Borgerne betragter Zonen som deres arbejdsplads, og arbejdsidentiteten fylder hos størstedelen, hvilket vi som personale støtter op om. Derudover har vi fokus på gruppedynamik, det gode fællesskab, ADL, grænsesætning samt hvordan man skaber den bedst mulige hverdag ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Gruppen som helhed sætter pris på en hverdag fyldt med sjov. Vi skaber sammen rammerne om et miljø, hvor vi hjælper hinanden samt danner og bevarer gode relationer.

Vi har stor fokus på bevægelse, som eksempelvis fodbold, cykelture, gåture, svømning og lignende. Vi bruger også tid på små kreative projekter, madlavning og slutter ofte dagen af med computer, Play Station eller anden valgfri aktivitet.

Vi samler på gode oplevelser og minder, og tror på, at vi skaber en meningsfuld hverdag i samarbejde med borgerne. Derfor er vores årlige ture til Sjællandsfestival, Kultur Der Dur samt vores jule- og påskefrokost også vigtige traditioner.

”En ellers umiddelbart rolig dag kan ende i spontan dansefest med høj musik sidst på eftermiddagen.
Et af kendetegnene for Zonen er, at spontaniteten altid er et velkomment indspark.”
– Peter, socialpædagog i Zonen

Vi søger en kollega der:

  • Er pædagogisk uddannet.
  • Har b-kørekort og mod på at køre vores biler og busser.
  • Kan støtte borgerne i både svømmehal og omklædningsrummet.
  • Befinder sig godt med faglig dokumentation.
  • Brænder for at bidrage med høj faglighed i et team med højt til loftet.
  • Gerne har erfaring med Tegn til Tale, KRAP eller neuropædagogik

Hos os får du:

  • Et arbejdsliv med gode mennesker omkring dig.
  • Mulighed for at få indflydelse på hverdagen i gruppen.
  • Tæt teamsamarbejde hvor faglighed, tillid og humor er de bærende elementer.
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde med bl.a. fys- og ergoterapeuter, sagsbehandlere, botilbud samt pårørende.
  • Indblik i borgernes mange forskellige forudsætninger og kvaliteter.

Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om job, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 330 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og § 104. Vores mange tilbud ligger på flere matrikler i Brøndby Kommune, og vi er ca. 150 ansatte med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken. Yderligere information kan findes på vores hjemmeside på www.jacvestegnen.dk
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Du er mere end velkommen til at ringe til Funktionsleder Morten Riisgaard Hansen på 5132 8225 eller Zonen på 4014 9349 og høre lidt mere om hverdagen, eller hvis du har nogle spørgsmål, inden du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 12-02-2025 12:00

Samtaler holdes fredag d. 21. februar 2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Administration - JAC

Ansøgningsfrist: 12 February 2025

Placering: Tybjergparken 2, 2660, Brøndby strand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Hovedkontor: Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2722613//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.