Matematiklærer til specialklasser, Lindbjergskolen (barselsvikar)
Herning Kommune
Matematik og naturfagslærer til specialklasserække på Lindbjergskolen (barselvikariat)
Vi søger en lærer, der kan varetage undervisning i vores specialklasserække – primært udskolingselever. Opgaven udføres i tæt samarbejde med det team, der er omkring vores specialklasse - et team, hvor der er nogle rutinerede medarbejdere, man kan læne sig op ad. Eleverne har forskellige udfordringer, som gør, at der undervises på meget forskellig fagligt niveau. Der er elever, der går til folkeskolens eksamener, mens andre elever har andre mål.
Vi forventer, at du har gode relationskompetencer og gode faglige kompetencer. Vi ser gerne, at du har uddannelse eller erfaring fra arbejde i det specialiserede område, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er vedholdende i at skabe gode relationer til elever, der i sagens natur er udfordret på netop det område.
Lindbjergskolens specialklasserække består af ca. 10 medarbejdere og ca. 36 elever der er fordelt på 3 klasser. Klasserne er delt op i indskoling, mellemtrin og udskoling.
Lindbjergskolen blev åbnet den 6. januar 2020, og blev samme år kåret til ”Årets Skolebyggeri”. Lindbjergskolen er en skole med ca. 850 elever og 110 ansatte i skole og SFO. Skolen består af indskoling, mellemtrin og udskoling samt tre specialklasser. Mellemtrin samt udskoling er bygget op omkring et faglokaleprincip mens indskolingen har egne stamlokaler.
Lindbjergskolen er udnævnt til Verdensmålsskole og en del af UNESCOs internationale netværk for skoler.
Lindbjergskolens tag-line; ”Nysgerrig vis” er de ord, skolen tager sit udgangspunkt i, og de ord der skal gennemsyre de aktiviteter, der foregår, og den omgangsform der er fremherskende.
Du kan læse mere om Lindbjergskolen på vores hjemmeside. www.lindbjergskolen.dkYderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte koordinator Heidi Eibye på telefon 61 27 74 83 eller skoleleder Erik Søgaard på telefon 24 45 33 39.Tiltrædelse, løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. marts 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomstElektronisk ansøgning
Ansøgningen sendes via Herning Kommunes hjemmeside senest den 27. januar kl. 9.00
Der vil være ansættelsessamtaler den 30. januar i tidsrummet kl. 12 - 17
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: