Få opslag som dette inden alle andre

Læreruddannelsen på Absalon søger underviser

Professionshøjskolen Absalon



Vi søger en underviser, der kan undervise i fagene madkundskab og natur/teknologi til vores campus i Vordingborg.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Du skal derfor facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motiverede studerende, så de bliver så dygtige som muligt. Du skal også bidrage til at skabe et godt studiemiljø, der sikrer trivsel og en høj gennemførsel blandt de studerende.

Din profil
Du er optaget af at udvikle uddannelse og undervisning. Samtidig har du en god professionsforståelse med kendskab til folkeskolen. Kan du se dig selv i nedenstående, kan det være dig, vi har brug for:

En engageret underviser. Du har solid erfaring med at undervise og vejlede voksne, og forstår at gøre din undervisning engagerende og vedkommende. Du er engageret og brænder for de studerende, og du er optaget af at videreudvikle og styrke studieengagement.

Stærke kompetencer. Du har indgående erfaring med at anvende og videreformidle dine kundskaber. En del af undervisningen vil muligvis foregå på vores e-læringsplatform, hvorfor det vil være et plus, hvis du har erfaring med e-læring samt virtuel og netbaseret undervisning.

Holdspiller. Du har stærke relationelle kompetencer, er samarbejdsorienteret og fleksibel. Samtidig er du resultatorienteret, kvalitetsbevidst og handlekraftig. Du indgår konstruktivt og løsningsorienteret i arbejdsfællesskaber og er en udpræget holdspiller.

Derudover forventer vi os, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund på kandidat- eller masterniveau.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser på læreruddannelsen vil du have en række forskellige opgaver i løbet af en arbejdsuge:

Undervisning og vejledning. Dine primære opgaver vil være at undervise og vejlede de studerende. Du skal selv tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen og løbende være med til at udvikle den i samarbejde med dine kolleger i faggruppen.

Et aktivt og spændende studiesocialt miljø. Vi lægger vægt på, at vores studiemiljøer er præget af liv og engagerede studerende, der kan få kompetent sparring og støtte i både studiegrupper og fra deres vejledere. Din rolle på læreruddannelsen vil blandt andet være at bidrage aktivt til, at de studerende vil opleve vores studiemiljøer som levende, og som mere end et uddannelsessted.

Fagligt samarbejde er en del af hverdagen. Du bliver en del af et fagligt fællesskab i din faggruppe. Du skal ofte samarbejde med faggruppen fx når undervisningsforløb skal sammensættes eller når læringsformater skal udvikles, testes og evalueres.

Dine kolleger
Absalons læreruddannelse er en del af Center for Skole og Læring. Ud over læreruddannelsen rummer centret også efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling samt Center for Undervisningsmidler. Vi er cirka 170 medarbejdere i Center for Skole og Læring, og vi er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø, som vi værner om.

Undervisningen foregår på Campus Vordingborg.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på 18,5 time pr. uge og vi vil gerne have at du begynder så hurtigt som muligt og senest 1. marts 2025.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Peter Thystrup på [email protected]
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 22. januar 2025.
  • Vi forventer at holde samtaler løbende.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5.

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her.

Afdeling:

Lokation: Vordingborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Professionshøjskolen Absalon



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Professionshøjskolen Absalon

Hovedkontor: Slagelsevej 7, 4180 Sorø

Professionshøjskolen Absalon er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 800 medarbejdere, 9.000 fuldtidsstuderende og 3.500 i efteruddannelse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2722723//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.