Få opslag som dette inden alle andre

Responsible, Supply Chain – indkøb, logistik, planlægning | AMBIZZION

Ambizzion



-international virksomhed med design og levering af løsninger, der bidrager i den grønne omstilling
Vil du træde i rolle med ansvar for indkøb, logistik, planlægning samt vareflow og bidrage til at forbedre processer omkring indkøb, logistik og produktion? Er du en god forhandler, og kan du se dig blive en del af en dansk baseret international virksomhed, der med sine løsninger bidrager i den grønne omstilling samt dertil har stort potentielle for yderligere vækst?

Vores kunde, Flowvision A/S, er en franskejet danskbaseret virksomhed, grundlagt i 2006, som har specialiseret sig i design og levering af avancerede emissionsreduktionssystemer. I dag har Flowvision mere end 75 installationer på verdensplan og virksomheden står nu over for næsten ubegrænsede forretningsmuligheder, godt hjulpet på vejen af grøn omstilling og myndighedernes stigende krav i mange lande om at begrænse NOx-udledningen.

Stillingen:
Som Responsible, Supply Chain vil du have ansvaret for indkøb af varer til tiden i henhold til den tekniske afdelings specifikationer. Du vil have ansvaret for den direkte kontakt med underleverandører, herunder også udarbejdelse af indkøbsordre til store projekter. Du vil være ansvarlig omkring logistik og du skal sikre vareflow internt mellem lager i Odense og værksteder rundt omkring i verden samt eksternt fra værksteder til kunder. Derudover vil det også være dig, der har ansvaret for at leverandører sender det påkrævede dokumentation ved levering af varen. Du vil have et tæt samarbejde med projektlederne, for at sikre at de korrekte vare bliver købt til tiden.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Samarbejd med forskellige teammedlemmer for at definere indkøbsbehov og specifikationer
  • Forhandle med leverandører for at sikre gunstige vilkår, priser og aftaler
  • Oprethold optegnelser over alle køb, priser og andre vigtige data
  • Håndtering af transporter, udarbejdelse indkøbsordre og sikre levering af indkøbte varer til tiden.
  • Sikre vareflow mellem lager og produktionsværksted, samt export dokumenter når dette er påkrævet.

Sideløbende vil du have fokus på at forbedre indkøbsprocesser samt processer for produktions-planlægning med henblik på at etablere et optimal overblik over produktion. Dertil evaluerer du leverandører løbende og identificere potentielle nye leverandører – deres produkter og ydelser – for at sikre bedst mulige costs og samlet set leverandørløsning.

Om dig:

  • 3+ års erfaring fra en supply chain rolle, der også kan betyde at din ballast kommer fra hhv. indkøb, logistik eller planlægning
  • Kendskab til sourcing, leverandørstyring og logistik
  • Erfaring med shipping af varer, udarbejdelse af nødvendig dokumentation, (inden og uden for EU samt opfølgning på leverandør dokumenter
  • God forståelse af omkostningsbesparende strategier uden at gå på kompromis med kvaliteten samt bevidsthed om markedstendenser + produkttilbud
  • Uddannelse inden for indkøb/logistik/supply chain

Du har stærke forhandlingsevner er struktureret, detalje-, handlings- og procesorienteret, kan træffe beslutninger samt navigere professionelt i et hektisk og team-orienteret miljø. Du er nem at arbejde sammen med og trives et i et tæt og nærværende samarbejde med dine kolleger. Det forventes, at du er en holdspiller med en positiv indstilling, og proaktiv tilgang til dit arbejde, der bl.a. bidrager til at sikre fremdrift og “flow” i projekterne. Sprogligt er du flydende i engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.

Du tilbydes:

  • Arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, kundeorienterede løsninger, og korte beslutningsveje.
  • En arbejdsplads i en branche med vækst og indsats omkring bidrag i den grønne omstilling.
  • En alsidig arbejdsdag i et miljø fyldt med åbenhed, teamwork, humor og fleksibilitet.

Flowvision er en dynamisk virksomhed med en flad struktur, et stort fokus på medarbejdertrivsel og et stærkt sammenhold. Der er en international og ambitiøs stemning på arbejdspladsen, og virksom-heden er kendt for at have høj kvalitet i alle aspekter af projektet og har indgående erfaring med at leve op til de skærpede emissionskrav, der stilles til cement, olie- og gas-, biomasse-/kedel- og affaldsindustrien

Flowvision står over for en markant vækst i de kommende år og har stor positiv opbakning fra moderselskabet – franske Axens Group. Axens er en markant global aktør, der leverer et komplet udvalg af løsninger til omdannelse af olie og biomasse til renere brændstoffer, produktion og rens-ning af større petrokemikalske mellemprodukter. Desuden udvikler Axens behandlings- og konverteringsmuligheder for naturgas. Axens Group be-skæftiger mere end 2500 medarbejdere og har en årlig omsætning på € 1,2 mia. Læs mere: www.flowvision-energy.com – Axens.net

Din arbejdsplads vil være på kontoret i udkanten af Odense. Det forventes at du bor i rimelig køreafstand hertil.

Næste step:
Send ansøgning og CV via nedenstående ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende. Ring gerne til AMBIZZION, Peder Vester Henriksen – mobil 5329 6929 for en nærmere drøftelse af denne jobmulighed.

Er det her job dig?
Søg stillingen

Ansvarlig
Direktør/Partner Peder Vester Henriksen
+45 53 29 69 29 · [email protected]

Backup
Direktør/Partner Lars Bøgelund
+45 60 37 57 23 · [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ambizzion



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ambizzion

Hovedkontor: Østerbro 4, 5690 Tommerup

Vi er ambitiøse og målrettede, når vi er medvirkende til at skabe værdi i rekrutteringsprocessen for vores kunder og kandidater. Hos AMBIZZION er det en selvfølge at matche de ambitioner vores kunder og kandidater har i forbindelse med en rekruttering.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2722752//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.