Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for fodbold og fællesskab? Er du dansklærer? Og vil du være med til at udvikle Furesø Kommunes nye fodboldudskolingsklasse?

Furesø Kommune



Hvis svaret er JA, så har du nu chancen for at skyde det nye år ind med et BRAG af en mulighed for at blive en del af et fantastisk team omkring vores nyoprettede fodboldklasse på 6. årgang. På Lyngholmskolen i Farum søger vi med en stjernekikkert efter DIG, der vil være med til at skabe den bedste skoledag for elever, der af forskellige grunde har lyst til og brug for at være en del af et fællesskab, hvor interessen for fodbold er i højsædet.

På Lyngholmskolen indgår vi fra og med dette skoleår i et samarbejde med Fonden Akademiet Fodbold Fulton, som sammen med Gentofte Kommune i 11 år har tilbudt en udskoling, der bruger fodbold og bevægelse til at skabe trivsel og faglig motivation for eleverne. Med udgangspunkt i de gode erfaringer fra Gentofte er vi glade for nu at kunne gøre det samme på Lyngholmskolen i Furesø Kommune.

Fodboldklassen har tilknyttet tre lærere, en co-teacher og en pædagogmedhjælper, som tilsammen dækker alle fag bortset fra tysk/fransk og valgfag. Teamet arbejder tæt sammen om indhold, organisering og udvikling, men er ligesom klassen en naturlig del af skolens ungemiljø med i alt fire årgange. Da der som udgangspunkt altid er minimum to voksne i klassen, vil principperne for co-teaching være i fokus.

Det er vigtigt, at du er relationelt stærk og har lyst til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, med forældrene - og selvfølgelig med eleverne. Den fælles motivation i klassen er fodbold på mange niveauer; det handler både om en interesse for fodbold på og uden for banen og om bevægelse generelt. Derfor er det selvfølgelig et krav, at du har interesse for fodbold og kan varetage fodboldtræningen, da der foruden den fagfaglige undervisning skal planlægges og gennemføres to ugentlige træninger samt afvikles kampe. Herudover skal du være læreruddannet med linjefag i dansk, og hvis du også kan være fagansvarlig for engelsk, vil det være et plus.

Eleverne har takket ja til en skolegang, der adskiller sig fra en traditionel folkeskoleklasse, da omdrejningspunktet er fodbold. Eleverne skal gennem en undervisning baseret på interessen for fodbold forberedes til den almindelige afgangseksamen i 9. klasse.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. marts 2025 eller snarest muligt. Læs mere om forløbet og menneskerne bag på www.fodboldfulton.info.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I Furesø Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest. Lyngholmskolen vil også anmode om tilladelse til at indhente reference.

Ansøgning
Ansøgning og CV med relevante bilag skal være os i hænde senest søndag d. 26. januar kl. 23.59. Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 28. januar fra kl. 13.30 og frem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skoleleder Pia Christensen på telefon 7216 4180.

Venlig hilsen
Alle os på Lyngholmskolen

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Lyngholmskolen

Ansøgningsfrist: 26 January 2025

Placering: Hvilebækgårdsvej 1, 3520, Farum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Hovedkontor: Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2722822//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.