Få opslag som dette inden alle andre

Støt en ung mand med at skabe ro og stabilitet i hverdagen

DUOS



Støt en ung mand med at skabe ro og stabilitet i hverdagen

Type
Handicapområdet
Overview
Er du uddannet pædagog, og har du erfaring med at støtte borgere med komplekse udfordringer? Så kan du være den rette til denne opgave, hvor du vil støtte en ung mand.

Om opgaven
Vi søger en pædagog til at støtte en mand midt i 20'erme med Tourettes syndrom og angst. Din primære opgave vil være at skabe en stabil og tryg hverdag for ham ved at arbejde relationelt, tilpasse aktiviteter til hans behov og hjælpe ham med at finde strategier til at håndtere de udfordringer, hans livssituation indebærer.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udvikling af strategier til hverdagens udfordringer
    - Støtte til at navigere i en hverdag præget af tics og angst, og støt ham i at opbygge en struktur, der giver ham ro og stabilitet.
  • Køreture som pusterum
    - Brug køreture som en måde at skabe et afbræk fra dagligdagen og finde ro. Disse ture kan også fungere som udgangspunkt for spontane aktiviteter, som du planlægger sammen med ham i situationen.
  • Genoptagelse af tidligere aktiviteter
    - Hjælp ham med gradvist at genoptage aktiviteter, der tidligere gav ham glæde og mening, men som han i øjeblikket har svært ved at deltage i.

Om dig
Vi søger en erfaren pædagog, der kan bidrage med ro og struktur og som har kendskab til arbejdet med mennesker med Tourettes syndrom, angst eller lignende.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan navigere i uforudsigelige situationer og tilpasse din tilgang til mandens behov.
  • Kan dele nogle af mandens interesser, især inden for sport eller kreative aktiviteter.
  • Har kørekort og, hvis muligt, adgang til bil, da køreture er en essentiel del af hans hverdag.

Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om ugen.
I begyndelsen vil timerne være fordelt over flere dage for at opbygge en tillidsfuld relation. Herefter vil timerne typisk blive samlet på 2-3 dage om ugen og kan være fordelt mellem hverdage og weekender.

Arbejdstiden planlægges i tæt dialog med mandens familie.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DUOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DUOS

Hovedkontor: Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2722975//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.