Maskinmester til TREFORs vand- og fjernvarmeforsyning
TREFOR
Er du klar til at gøre en forskel i produktionen af vand og varme? Vi søger en dygtig maskinmester til at optimere driften og lede tekniske anlægsprojekter i vores dynamiske afdeling for Produktion & Distribution. Sammen med engagerede kolleger vil du få ansvaret for at sikre effektiv produktion og distribution af vand og varme til vores kunder
Hvem er vi?
Vores Vand- og Varmeforsyning forsyner cirka 35.000 kunder med fjernvarme, og omkring 52.000 kunder med rent drikkevand. Organisatorisk består Vand- og Varmeforsyningen af tre afdelinger: Produktion & Distribution, Planlægning & Salg samt Kvalitet, Administration & Udvikling.
Er du resultatskabende og struktureret?
I Produktion & Distributionsafdelingen er vi ansvarlige for drift, driftsoptimering, vedligehold samt ny- og reinvesteringer i tekniske anlæg i TREFORs vand- og varmeforsyning.
Dit ansvarsområde vil primært være inden for driftsoptimering og projektarbejde fra specifikation og udbud til idriftsættelse. Du vil også få kendskab til drift af vand- og varmeforsyningerne, så du kan træde til ved ferie eller alvorlige driftsforstyrrelser. Derudover vil du deltage i at vedligeholde vores kvalitetsledelsessystem inden for dit fagområde i samarbejde med de kvalitetsansvarlige.
Vi leder efter dig, som:
- Er uddannet maskinmester eller har en lignende relevant uddannelse
- Er omhyggelig og struktureret i din tilgang til opgaverne og motiveret af at skabe resultater
- Har erfaring med gennemførelse af tekniske anlægsprojekter fra opstart, specifikation og udbud til idriftsættelse
- Har et par års relevant erhvervserfaring inden for vand- og/eller fjernvarmeforsyning
- Har gode danskfærdigheder både mundtligt og skriftligt
Stillingen er på fuld tid og placeret på vores hovedkontor i Kolding.
Bliv en del af et innovativt fællesskab, hvor vi sætter din udvikling højt
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor ambitions- og innovationsniveauet er højt, og arbejdsglæden endnu større. Vi tør stille krav til os selv og hinanden, og du får i høj grad mulighed for at gøre en forskel.
Vi nyder ofte frokosten sammen i kantinen og deltager gerne i faglige og sociale arrangementer. Din personlige og faglige udvikling prioriteres højt, og vi hjælper dig med at skabe den karriere, du drømmer om. Du får blandt andet mulighed for at deltage i brancherelaterede udvalg og netværk, ligesom vi tilbyder forskellige kurser og uddannelser i vores akademi.
"At arbejde med nogle af livets største selvfølgeligheder, som vand- og varmeforsyning, gør hverdagen alsidig og spændende. Det motiverer mig at være med til at udvikle og optimere vores forsyningsanlæg i takt med fremtidens infrastruktur." - Lars Hansen, Maskinmester
Hør, hvordan hverdagen er hos os
Det tilbyder vi
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR – du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv lidt sjovere. Se her, hvilke goder du kan nyde godt af som medarbejder.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og En kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Mads Skovgaard på mobil: 28 35 73 43. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn.
Stillingen besættes hurtigst muligt og du kan søge den, så længe den er online på trefor.dk.
Afdeling:
Lokation: Kokbjerg 30
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: