Web & Campaign Manager
Brunata A/S
Web & Campaign Manager
Er du en digital strateg med flair for både web og e-mail kampagner? Og er du passioneret omkring digitalt indhold og webdesign? Så er det nu, du har chancen for at blive en del af Brunatas kommercielle hold som Web & Campaign Manager – en spændende, nyoprettet stilling, hvor du selv kan sætte dit præg. Web & Campaign Manager
Vi søger endnu en kollega til vores kommercielle afdeling. Du vil få ansvaret for – sammen med vores nuværende Campaign Manager – at videreudbygge og styre vores digitale marketingaktiviteter og kampagner. Dine datadrevne indsigter vil være afgørende for optimering og videreudvikling af vores digitale initiativer – derfor trives du med tal, har en stærk analytisk tilgang og brænder for at finde mønstre i data, der kan skabe målbare resultater.
Din digitale værktøjskasse er i orden, du er dygtig kommunikativ og ejer et godt solidt projektleder-gen. Du forstår det strategiske formål ved, at vores kunder altid modtager den rette kommunikation på det rette tidspunkt. Du ved, at en levende tone og lettilgængelige tekster – kombineret med video, grafik og fotos – er vigtige ingredienser for digital kommunikation – og du evner at få det omsat til relevant indhold i tæt samarbejde med vores eksterne leverandører, så det passer til kanal og målgruppe.
Evaluering og optimering af de digitale indsatser ligger også på dit bord, så dit værdifulde bidrag er en central del af, at vi bliver klogere og bedre til at underbygge vores beslutninger og fremtidige tiltag. Vi er således på jagt efter en dygtig kollega, som med effektivitet og erfaring kan hjælpe med at tage Brunata til nye højder – både lokalt og internationalt.
Du får ansvar for:
- E-mail kampagner: Du får en central rolle i at udvikle, optimere og vedligeholde vores online platform, samtidig med at du skaber engagerende kampagner, der styrker vores brand og tiltrækker nye målgrupper.
- Contentprocessen fra A til Z: Som ansvarlig for digitale e-mail kampagner vil du eje hele contentprocessen fra start til slut. Fra kreativ idegenerering og strategisk planlægning til opsætning af flows, indholdsproduktion, udsendelse og efterfølgende opfølgning samt evaluering af kampagnens performance.
- Websites: Opdatering, vedligeholdelse og optimering af indholdet for at sikre en brugervenlig og effektiv online tilstedeværelse på både vores danske og internationale sites.
- Performance-analyse: Du vil have ansvaret for at analysere performance af e-mail kampagner og website ved hjælp af værktøjer som Google Analytics, Power BI og lignende.
Du vil passe perfekt til rollen, hvis du...
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formodentlig på kandidatniveau – og har minimum 4-5 års erfaring med digital kommunikation og branding samt 1:1 kommunikation
- Er strategisk tænkende, har stor kommerciel forståelse og besidder en høj eksekveringsevne
- Er stærkt forankret i at bygge e-mail kampagneaktiviteter og du besidder evnen til at kunne skitsere et kampagneflow med alle dets elementer fra start til slut
- Er udadvendt, motiveres af det gode samarbejde og har gode formidlingsevner på højt niveau i skrift og tale – og både på dansk og engelsk
- Arbejder engageret, struktureret og bevarer overblikket, ligesom du tager ansvar og ejerskab over dine opgaver
- Kendskab til Microsoft Insight er en fordel men ikke et krav
Hos Brunata kan du forvente:
- En spændende rejse med personlig og faglig udvikling i en dynamisk virksomhed
- En uformel og sjov stemning i afdelingen samt rig mulighed for at sparre med fagligt dygtige kolleger
- Mulighed for at påvirke egne opgaver og Brunatas udvikling
- Fokus på work-life balance
- Attraktiv barselsordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og rabatordning
Din kommende afdeling består p.t. af 8 hjælpsomme og dygtige kolleger, som du vil arbejde tæt sammen med. Du vil også løbende være i dialog med Salgsafdelingen, da I vil planlægge aktiviteter sammen.
Derudover vil du indgå i en af branchens største og stærkeste virksomheder indenfor løsninger og services med fordelingsregnskaber og energioptimering, hvor vi sætter en ære i og bruger den fornødne tid på at være nærværende, relations skabende og tillids-opbyggende over for kunder og hinanden med det formål at skabe langtidsholdbare og værdifulde relationer. Søg jobbet eller ring og hør nærmere
Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Annegrethe Rise Thomsen, Head of Group Marketing & Product Management, på tlf. +45 50 60 70 46. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, som du sender ved at klikke på knappen 'Søg jobbet' nederst i denne stillingsannonce. Samtaler afholdes løbende. Ansættelsesstart: 1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: