Socialrådgiver til Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik
Anklagemyndigheden
Socialrådgiver til Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik
Vi søger pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter to erfarne socialrådgivere 37 timer ugentlig.
Vil du være med til at styrke og udvikle en arbejdsplads i en spændende offentlig virksomhed, som løser en samfundsmæssig vigtig opgave? Så er du måske vores nye socialrådgiver.
Opgaven
Retspsykiatrisk Klinik er en lægeligt ledet retspsykiatrisk specialenhed, hvis hovedopgave er at foretage mentalobservationer, hvor socialrådgiverne bl.a. medvirker til at belyse de sociale forhold. De primære opgaver er at udarbejde sociale anamneser og resumere sociale akter.
Socialrådgiveren forventes at få et selvstændigt ansvar i forhold til opgaveløsningen og indgår i et tværfagligt og teambaseret samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af mentalobservationserklæringerne.
Dig
- Erfaring fra arbejde med psykiatriske patienter og/eller fra arbejde i kriminalforsorgen vil være en fordel
- Du evner at kunne føre en struktureret samtale og kommunikere bredt
- Du har gode formuleringsevner. Kerneopgaven er et skriftligt produkt, hvorfor det er en nødvendighed at beherske et flydende dansk både mundtligt, skriftligt og grammatisk
- Du udviser fleksibilitet, team-ånd og åbenhed over for udvikling
- Du arbejder struktureret og kan skabe overblik i en travl hverdag, hvor opgaverne skal prioriteres og ofte også omprioriteres
- Du har gode it-kundskaber
Os
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads præget af høj kvalitet og dygtige, engagerede kolleger i et tværfagligt miljø samt en dagligdag med en professionel, men uformel tone. Vores faglige ambition er til stadighed at være førende inden for udfærdigelse af metalobservationserklæringer.
Vi har til huse ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, hvor vores faste stab består af overlæger, speciallæger, psykologer, administrative medarbejdere, socialrådgivere samt en sikkerhedsfunktion. Socialrådgivergruppen består af en ledende socialrådgiver og tre socialrådgivere.
Vilkår
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Ansættelse og lønindplacering sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010(LC/CO10 - fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og Centralorganisationen Socialrådgivere i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte socialrådgivere i staten
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende socialrådgiver Lene Lund, socialrådgiver Anne Mette Hesselholdt eller ledende overlæge Dorte Sestoft på telefon 35360366. Generel information om klinikken kan findes på www.retspsykiatriskklinik.dk.
Søger du?
Ansøgning med oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring sendes via linket.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 26. januar 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Det skal bemærkes, at der forud for evt. ansættelse skal gives skriftligt samtykke til undersøgelse i politiets registre.
Alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
Afdeling: Frederiksholms Kanal 16 1220 København K
Lokation: Blegdamsvej 6 B, 2200 København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: