Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv Behandling, M1

Region Midtjylland



Pr. 1. marts 2025 søger vi på Psykiatrisk modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv behandling, en fagligt stærk socialrådgiver med engagement, gå-på-mod og en kreativ hjerne.

Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, overlæge, læger, og sekretær. Hver medarbejder bruger sin faglige baggrund til at fremme den gode behandling og pleje for patienterne.

Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer samt engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienterne.

Vi klæder dig på til jobbet på M1 via introduktionsforløb og mentorordning. Der er også socialrådgivere på andre afsnit i afdelingen, som du kan sparre med.

Hvem er vi?
På M1 er vi eksperter i den akutte psykiatri og den intensive psykiatriske patient. Vi arbejder med kortere patientforløb, hvor relationen til patienten skal etableres hurtigt, bruges intensivt og afvikles i løbet af kort tid. Hos os vil du møde alle psykiatriske patientgrupper, fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger. Dagene er derfor aldrig ens.

Vores patienter er mennesker med komplekse problemstillinger. Dette kræver en individuel tilgang, hvor din faglighed kommer i spil, din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både tværfagligt og tværsektorielt.

På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og opefter.

Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver, med minimum 2 års erhvervserfaring
  • Du har lyst til at samarbejde på tværs af myndigheder og faggrupper
  • Du har gode kommunikationsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Du har gerne erfaring fra myndighedsarbejde, men det er ikke et krav
  • Du må gerne have erfaring inden for psykiatri, men det er ikke et krav
  • Du er kreativ, nytænkende og fleksibel i opgaveløsning

Dine arbejdsopgaver:

  • Sociale spørgsmål eksempelvis omhandlende patienternes økonomi/forsørgelsesgrundlag, boligforhold, børn i hjemmet, underretninger, tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked
  • Forhold til foranstaltningsdomme
  • Løbende kontakt til kommuner og andre relevante myndigheder
  • Overblik over sociale- og behandlingstilbud i kommunen
  • Sparringspartner for dine kollegaer
  • Deltage i stuegang og udføre relevante socialfaglige arbejdsopgaver
  • Være synlig, opsøgende og tilgængelig for patienterne
  • Deltage i netværksmøder, tavlemøder, samtaler og tværfaglige konferencer
  • Deeskalering ved sociale udfordringer. Dette kræver, at du akut kan gå i dialog med patienten sammen med kontaktpersonen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiden vil primært være i dagstid på hverdage.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Jesper Sørensen på tlf. 78474134 / 21393886 eller via mail [email protected]

Du kan også finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 2. februar 2025.
Der holdes ansættelsessamtaler den 11. februar 2025.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: RP Midt M1 Sengeafsnit for Intensiv behandling og Obs.

Ansøgningsfrist: 02 February 2025

Placering: Søndersøparken 1, 8800, Viborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723261//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.