Barselsvikariat – Sundhedsfaglig konsulent med flair for IT til Region Midtjyllands Socialområde
Region Midtjylland
Vil du være en del at et stærkt team, der arbejder med den social- og sundhedsfaglige IT-anvendelse og -udvikling på det specialiserede socialområde?
Om stillingen
Socialstaben søger en konsulent med en sundhedsfaglig baggrund, som har flair for IT og kendskab til fagsystemet Sensum Bosted og Sensum One, og som kan indgå i at styrke arbejdet med udvikling af fagsystemerne og digitaliseringen. Derudover skal man som konsulent understøtte ledelsen i forhold til at gribe opgaver, der kan styrke IT-understøttelsen på det specialiserede socialområde og sikre fremdrift i disse.
Du skal arbejde på tværs af Region Midtjyllands otte specialområder i tæt samarbejde med teamet Social-IT, sundhedsteamet og resten af Socialstaben. Du skal kunne koordinere, planlægge og udføre forskellige strategiske, drifts- og udviklingsopgaver i forhold til IT på socialområdet. Dine opgaver bliver både tværgående og relateret til de enkelte specialområder.
Du får til opgave
- at forbedre og sikre optimal og tilstrækkelig systemunderstøttelse af den sundhedsfaglige dokumentation på socialområdet.
- at indgå i den fortsatte udvikling af de sundhedsfaglige (socialfaglige) IT-systemer på socialområdet, så det på bedst mulig måde understøtter medarbejdernes virke og lever op til gældende lovgivning.
- at koordinere, planlægge og udføre forskellige IT-strategiske, drifts- og udviklingsopgaver.
- at agere facilitator og procesleder på opgaver på socialområdet, herunder digitaliseringsopgaver/-projekter.
- at indgå i samarbejde med specialområderne om anvendelse af ny teknologi på socialområdet.
Vi kan tilbyde dig
- at blive en del af et team med højt engagement og faglighed inden for anvendelse og forvaltning af det socialfaglige system Sensum Bosted og Sensum One samt en række andre systemløsninger til socialområdet.
- et sundhedsfagligt fællesskab, hvor dine kompetencer kommer i spil.
- et bredt spændingsfelt af spændende og udfordrende opgaver, som bringer dine evner inden for bl.a. koordinering, formidling og sundheds- og socialfaglig IT-forståelse i spil.
- en central rolle i indsatsen med at styrke IT-anvendelsen på det socialfaglige område i tæt samarbejde med ledelsen, Social-IT, centrale samarbejdspartnere og specialområderne.
- dygtige og humoristiske kollegaer, der har en uformel omgangstone.
Vi forventer
- at du har en sundhedsfaglig baggrund.
- at du har praktisk erfaring med og evner inden for anvendelsen af det socialfaglige IT-system Sensum Bosted, Sensum One samt FMK, e-Dok og Den Digitale Forløbsguide.
- at du har teknisk flair og har forståelse for sammenhænge i systemer.
- at du arbejder struktureret og kan tænke hele vejen rundt om en opgave og sikre, at den kommer i mål.
- at du søger samarbejde med andre, samtidig med at du tager ansvar, er proaktiv og selvstændig i din opgaveløsning.
- at du har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.
- at du har indgående kendskab til socialområdet og forstår at sætte dig ind i den organisatoriske sammenhæng.
- at du har kørekort.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Danmarks største og mest specialiserede socialområde. Et socialområde med store ambitioner om at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i vores samfund. På Socialområdet i Region Midtjylland driver vi en række specialiserede bosteder, dagtilbud og institutioner for børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbuddene er samlet i otte specialområder med hver sin områdeledelse.
I Socialområdets Stab er kerneopgaven at understøtte hele ledelsessystemet på socialområdet og den fortsatte udvikling af socialområdet. Socialområdets Stab har adresse på Tingvej i Viborg, hvor din daglige arbejdsplads også vil være. Staben er organiseret i tre kontorer. Du vil blive placeret i teamet Social-IT, som er placeret i kontoret Strategi, Sekretariat og Kommunikation. Du vil referere til leder af Social-IT.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling i et barselsvikariat i et år i Social-IT-teamet i Socialstaben og med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Du vil få reference til leder af Social-IT. Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder af Social-IT Vibeke Kjær-Jensen på tlf. 42266119 eller mail [email protected].
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest den 22. januar 2025. Samtaler forventes afholdt den 27. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Socialstab Strategi Sekretariat og Kommunikation
Ansøgningsfrist: 22 January 2025
Placering: Tingvej 15 A, 8800, Viborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: