Få opslag som dette inden alle andre

Virksomhedskonsulent til Job og Indsatsteam i Jobhuset – Jobcenter Aalborg

Aalborg Kommune



Virksomhedskonsulent til Job og Indsatsteam i Jobhuset – Jobcenter Aalborg

Del jobopslag ved at kopiere linket

Hvis du trives med at være ude blandt virksomheder, er handlingsorienteret og motiveres af at levere indsatser for at jobparate ledige kommer i job, så har vi det helt rigtige job til dig.

Vi søger virksomhedskonsulenter til vores Job og Indsatsteam, som arbejder med forskellige indsatser for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Vi har 4 faste stillinger til besættelse med tiltrædelse pr. d. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Som virksomhedskonsulent skal du levere en professionel service til virksomhederne og arbejde målrettet på formidling af arbejdskraft. Din vigtigste opgave vil være at matche de lediges kompetencer til - eller skabe jobåbninger på arbejdsmarkedet – og samarbejde med de ledige om det ekstra, som får jobbet til at lykkes.

Dine konkrete opgaver vil være:

  • Med baggrund i de lediges kompetencer skal du opsøge relevante virksomheder og matche dem til job, lønnede timer samt virksomhedsvendte aktiviteter
  • At motivere og være i tæt kontakt med de ledige om deres CV, jobsøgningsstrategi, virksomhedskontakt, etablering af praktik mm.
  • At bidrage med din faglighed til teamet, så I som helhed lykkes med at få de ledige i job eller uddannelse

Når du løser opgaven, forventer vi, at du er handlingsorienteret og ambitiøs, også på de lediges vegne. Det er vigtigt for os, at du brænder for at skabe resultater og befinder dig godt med at blive målt i forhold til opfyldelse af krav til indsatserne. Du skal kunne formulere dig på skrift og i tale og have lyst til at formidle viden om konkrete job, jobsøgning og arbejdsmarkedet. Du er selvfølgelig aktivt bidragende til det gode kollegaskab og klar på at indgå i et team med en ofte hastigt foranderlig hverdag som kræver kontinuerlig kompetenceudvikling.

Vi forventer, at du har følgende kompetencer:

  • Erfaring med opsøgende virksomhedskontakt, herunder at matche virksomhedernes behov med de lediges kompetencer
  • Viden om Jobcentrets målgrupper og myndighedsarbejdet på beskæftigelsesområdet
  • Kan begå dig på forskellige niveauer og fagområder samt god til at danne relationer med dine omgivelser
  • Fleksibel og serviceorienteret tilgang samt personlig gennemslagskraft
  • Gode samarbejdsevner i forhold til at arbejde på tværs og forståelse for sammenhængene i en politisk styret organisation
  • Trives med at skabe resultater af egen indsats, samt fokus på at teamet har succes i hverdagen
  • Flair og interesse for at anvende IT, og at du kan se digitalisering som en del af opgaveløsningen i forhold til kerneopgaven
  • Kørekort til personbil

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og resultatskabelse følges ad
  • At bidrage til en beskæftigelsesindsats, som over de kommende år skal revitaliseres
  • At indgå i en organisation, hvor vi arbejder ud fra en beskæftigelsesfaglig tilgang. Derfor er kompetenceudvikling en del af hverdagen og læring og viden noget vi skaber sammen.

Din baggrund:
Vi ønsker at tilføre teamet en bred samlet kompetenceprofil, både i forhold til formelle uddannelsesmæssige baggrunde og erhvervserfaringer. Vi forventer, at du har erfaring som virksomhedskonsulent og forstår det beskæftigelsesrettede perspektiv i opgaven, både i forhold til virksomhederne og de ledige.

Dine faglige kompetencer sammen med den rette personlighed, indstilling og energi vil være det, som giver dig det bedste fundament til at løse opgaverne i jobbet.

Vi forventer, at du i din ansøgning beskriver, hvordan du vil løse opgaven ude på virksomhederne og arbejdet med konkrete jobmatch for de ledige.

Jobcenter Aalborg – hvad er det for en organisation, du skal træde ind i?
Vi er ambitiøse og har en vision om, at vi vil være Danmarks mest værdiskabende beskæftigelsesindsats for virksomheder og borgere. Derfor skal du være med til at sætte barren højt for vores mål, så vi kan nå endnu længere sammen. Et af vores fokusmål er at flere ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsvendte indsatser.

Jobcenteret består af fem myndighedshuse med hver deres centerchef, hvor du vil høre til i Jobhuset. Jobhuset er indgangen for alle dagpengemodtagere og alle kontanthjælpsmodtagere og varetager hele den beskæftigelsesmæssige indsats i forhold til disse målgrupper.
Virksomhedsservice er ligeledes placeret i Jobhuset, og er virksomhedernes indgang til Jobcenter Aalborg, og er samtidigt bindeleddet til resten af Jobcenter Aalborg i forhold til at understøtte de virksomhedsvendte indsatser.

Du vil referere til afdelingslederen for Job og Indsatsteamet og indgå i en gruppe af medarbejderne, som løser den fælles kerneopgave.

Arbejdsstedets adresse:
Vestre Havnepromenade 15,
9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK.

Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 21. januar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 27. januar og tirsdag den 28. januar 2025. Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte afdelingsleder Rikke Haunstrup Hedegaard på tlf.: 25199147.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 17.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
21.01.2025

Kontaktperson
Rikke Birgitte Haunstrup Hedegaard +4599319147 +4531993003

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2723294//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.