Pædagog til Daginstitutionen Fuglereden 37 timer
Aalborg Kommune
Pædagog til Daginstitutionen Fuglereden 37 timer
Del jobopslag ved at kopiere linket
Daginstitutionen Fuglereden søger pædagog på 37 timer pr. 1 februar 2025 eller snarest muligt.
Vi søger en harmonisk og nærværende kollega, med et ønske om at skabe spændende læringsmiljøer for børn fra 0-6 år. En kollega der hver dag har noget på hjerte – til glæde for børn, forældre og kolleger, der har deres gang i Fuglereden. Stillingen er primært i børnehavedelen hvor kontaktpædagogrollen vil være en del af opgaven, samtidig med at du er fleksibel og kan arbejde med hele Daginstitutionen Fugleredens 0-6 års børnegruppe.
Børnehaven Fuglereden blev pr. 1. maj 2024 til Daginstitutionen Fuglereden, normeret til 35 børnehavebørn og 5 vuggestuebørn. Samtidig hermed blev der etableret madordning med produktionskøkken, hvilket har bidraget til madmodige børn, der oplever fællesskab om måltidet og et nyt læringsrum.
Personalegruppen består af 1 pædagogisk leder, 3 pædagoger, 1 pæd.-ass. 2 pædagogmedhjælper samt 1 social normering.
I Fuglereden støtter og motiverer vi børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse gennem omsorgsfulde og anerkendende relationer til de voksne, som tager udgangspunkt i børnenes ressourcer. Fuglereden har været igennem et undervisningsforløb i Nest. Stærke fællesskaber og individuel uddannelse i ICDP er grundstenene i vores pædagogiske organisering og tilgang. I Daginstitutionen Fuglereden tilrettelægger vi læringsmiljøer der giver mening for børnene, hvor vi blandt andet understøtter med visuel guidning, samt gentagelser af aktiviteter. Vi har en stærk ”vi-kultur” og er loyale over for fælles beslutninger, men er også åbne over for forandringer.
Vi prioriterer udelivet højt og udnytter at vi i Fuglereden har en dejlig stor legeplads, der skaber grundlag for en god motorisk udvikling, natur og science. Ligeledes har Fuglereden en dejlig stor sal, hvor en madras samt diverse redskaber giver anledning til anden motorisk udfoldelse.
I Fuglereden ser vi forældrene som en vigtig samarbejdspartner. Vi inddrager forældrene og prioriterer et tæt, åbent og positivt samarbejde om barnets trivsel og nærmeste udvikling.
Vi søger en pædagog der:
- Har noget på hjerte for børn i alderen 0-6 år.
- Har lyst til at indgå i hele daginstitutionen og have aktiviteter på tværs af aldersgrupper.
- Har kendskab, erfaring med ICDP eller lyst til uddannelse i dette.
- Er nærværende og tydelig i relationen til børn.
- Oplever værdi i ”bare” at lege med børn.
- Er reflekterende og formår at omsætte tanker til handling.
- Ser ressourcer hos barnet.
- Er fleksibel og kan trives med forandringer og forskellighed i dagligdagen.
- Vil være en del af den kollegiale sparring for på den måde at udvikle praksis.
- Oplever tværfagligt samarbejde som en gave.
Vi tilbyder:
- En dagligdag i børnehavedelen med opgaver som kontaktpædagog.
- En personalegruppe med en god blanding af nye og erfarne medarbejdere.
- En spændende arbejdsplads i udvikling, med høj faglighed.
- En arbejdsplads hvor dine faglige refleksioner vægtes højt.
- Personlig og faglig udvikling med kerneopgaven som omdrejningspunkt.
- En arbejdsplads hvor Stærke fællesskaber, ICDP og NEST er et grundlæggende fundament.
- En arbejdsplads, hvor vi har øje for hinanden og respekt for hinandens forskelligheder.
- En arbejdsplads med en god og humoristisk omgangstone samt tilbud om deltagelse i sociale arrangementer med kolleger.
- En engageret og nysgerrig forældregruppe med høje forventninger til vores opgaveløsning.
- En arbejdsplads du kan være med til at præge.
Arbejdspladsens adresse:
Daginstitutionen Fuglereden, Fælledparken 20, Gudumholm, 9280 Storvorde.
Der forventes at du kan møde i hele institutionens åbningstid 6:00-16:30 samt til 20:00 ved personalemøder hver 4 uge.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.
Forud for endelig ansættelse indhentes der referencer samt staffe- og børneattest.
For yderligere information kontakt Pædagogisk Leder Karin Kath tlf. 20605136
Ansøgningsfrist er tirsdag den 23. januar 2025 kl. 12:00.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 5.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
23.01.2025
Kontaktperson
Karin Kath +4520605136 +4520605136
Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: