Sagsbehandler til Bolig og Pension
Assens Kommune
Sagsbehandler til Bolig og Pension
I Borgerservice Team Bolig og Tillæg-pension, søger vi en ny og engageret kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Tiltrædelsen snarest eller pr. 1. marts 2025.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil bl. a. omfatte:
- Ansøgninger om enkeltydelser til flytteudgifter
- Ansøgninger om enkeltydelser til pensionister
- Ansøgninger om personligt tillæg
- Ansøgninger om boligindskudslån
- Administration af pension
- Offentlige bisættelser
Vi kan tilbyde dig:
- Et job i en værdibaseret organisation, hvor der er plads til mangfoldighed, og hvor vi gør en indsats for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen
- En arbejdsplads, hvor vi vægter god trivsel højt og lægger vægt på, at der er en god omgangstone og hjælpsomhed kollegaerne imellem
- Fleksible arbejdstider med mulighed for dage med hjemmearbejde, en sundhedsordning samt gode kantineforhold
Hvem er vi
Vi gør altid vores bedste for at give vores borgere en god service, og det er vi stolte af!
Vi har et højt fagligt niveau og bruger hinanden og kollegaer som sparringspartnere.
I Team Bolig og Tillæg-pension er vi fire medarbejdere, som arbejder tæt sammen om alle opgaver. Vores primære kontakt til borgerne er telefonisk eller skriftligt.
Vi er en del af Borgerservice, hvor vi p.t. i alt er 26 medarbejdere, som fortrinsvis arbejder i teams.
Hvem er du
Vi forventer, at du:
- er kommunalt uddannet kontorassistent eller lignende og har erfaring med opgaveløsning, som beskrevet ovenfor
- kan bevare overblikket og smiler i en travl hverdag
- kan arbejde selvstændigt, struktureret og grundigt
- helt naturligt møder borgerne respektfuldt og gør en indsats for at sætte dig ind i den problematik, som borgeren præsenterer
- har flair for at læse og forstå lovgivningerne på områderne
Kendskab til KP, KY, KMD Boliglån vil være en fordel.
Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst og efter principper for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelsen. Dette kan du gøre digitalt med MitID på www.borger.dk eller www.politi.dk
Vil du vide mere
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af sagsbehandlerne i teamet Else Clausen eller Randi Holm Vilhelmsen, som begge træffes ved opringning til vores hovednumemr 64 74 74 74 eller afdelingsleder Karen Ørbech på tlf. 64 74 71 27
Ansøgningsfristen er onsdag den 22. januar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. eller 29. januar 2025.
Flyt til Vestfyn
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Afdeling: Rådhus Allé 5 5610 Assens
Lokation: Assens
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: