Chef for personalejura og forhandlingsområde i Koncern HR, Region Sjælland
Region Sjælland
Brænder du for ledelse og udvikling af effektive arbejdsgange og har du erfaring indenfor ansættelses- og arbejdsret? Så har du mulighed for at blive den nye funktionschef for forhandlingsområdet i Region Sjælland, hvor vi beskæftiger os med og forhandlinger, samt understøtter regionens ca. 800 ledere.
Koncern HR har prioriteret ledelsesmæssigt fokus ved at opnormere forhandlingsområdet med en funktionschef. Du får reference til nuværende enhedschef. Vi søger derfor efter en ny leder, der vil være med til at præge den fortsatte positive udvikling af forhandlingsområdet sammen med 17 højt kvalificerede konsulenter.
Forhandlingsområdet indgår som en del af Koncern HR i Region Sjælland. Vi har vores hovedsæde i Sorø, hvorfra vi løser bl.a. personalejuridiske og forhandlingsopgaver for alle regionens koncernenheder.
Om stillingen:
Som leder for forhandlingsområdet i Koncern HR vil du stå i spidsen for en velfungerende og faglig stærk funktion, der varetager juridisk rådgivning, sagsbehandling og forhandlingsopgaver i samarbejde med regionale ledere på alle niveauer.
Du får ansvar for at sikre den rette prioritering og delegering i forhold til de personalejuridiske sager. Vi forventet, at du også selv bidrager til og håndterer de mest krævende sager. Vores kerneopgave er at yde ledelsesstøtte til regionens ledere, så de kan løse deres primære opgaver professionelt. Du og dine medarbejdere rådgiver og understøtter lederne i:
- arbejds– og ansættelsesretslige problemstillinger
- komplekse personalesager
- forandrings -og organisatoriske strukturændringer
- forhandling af løn og personalesager
- afskedigelser og forvaltningsretlige problemstillinger
Dine erfaringer gør det muligt for dig at yde kvalificeret juridisk sparring til medarbejdere i de mest komplicerede sager. Du skal i den forbindelse have god fornemmelse for regionens image særligt i tilfælde af pressens interesse for personalesager.
Du indgår i ledergruppen for Løn og Forhandling sammen med enhedschefen og to lederkolleger, endvidere indgår du i Koncern HRs ledergruppe, som udover HR direktøren består af 9 lederkolleger. Sammen varetager vi den daglige ledelse for Koncern HRs 135 medarbejdere. Derudover bidrager ledergruppen til at sætte retning for såvel Koncern HR som Region Sjælland inden for personaleområdet.
Vi søger en leder, der kan jonglere med mange bolde, fastholde mål og skabe en arbejdsplads præget af kvalitet og udvikling. Det er også vigtigt for os, at du har fokus på at sikre det gode arbejdsmiljø og fastholde vores høje medarbejdertrivsel.
Stillingen indeholder en unik mulighed for at deltage i den kommende fusion med Region Hovedstaden og implementering af Sundhedsreformen. Forhandlingsområdet får en central rolle i gennemførelse af de forandringer, som følger med. Forandringerne vil være alsidige og spændende og forudsætte, at du har din faglighed i orden, så du er klar til at foretage de nødvendige prioriteringer. Vores mål er at sikre, at vores medarbejdere gennem hele reformperiode fortsat kan levere på højt fagligt niveau i et godt og udviklende arbejdsmiljø.
Om dig:
Vi forventer, du har en stærk fornemmelse for personaleledelse, har evnen til at håndtere og lede forandringer samt en solid organisationsforståelse. Du har indgående kendskab til personalejura og forhandlingsområdet og kommer måske fra en lignende lederstilling eller har mange års erfaring med forhandlinger, samt ansættelses- og arbejdsretlige opgaver. Derudover har du håndteret større opgaver og drevet dem fra start til slut, fx fra en stilling som chefkonsulent.
Din evne til at motivere, kommunikere og opnå gode og konstruktive løsninger er i højsædet hos dig, og du formår at få et team af konsulenter til at spille konstruktivt sammen i bestræbelsen på at sikre høj kvalitet og levere til tiden.
Du har stort drive og har både indsigt i detaljen og formår at se de brede perspektiver og udviklingsmuligheder.
Region Sjælland spreder sig over et stort geografisk område, hvorfor du skal regne med en del transport. Du skal derfor have gyldigt kørekort (B – personbil) for at varetage stillingen.
Vi tilbyder:
- en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med en uformel daglig tone, hvor din stemme bliver hørt
- dialogbaseret ledelse, hvor du vil kunne få god sparring med erfarne ledere og kollegaer
- plads til udvikling af personlige og professionelle kompetencer, hvor du vil få mulighed for efteruddannelse
- kompetente kollegaer og medarbejdere, hvor I, i fællesskab løfter jeres opgaver og udvikler jer sammen
- løn efter overenskomst med mulighed for forhandling
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte enhedschef, Flemming Bøgelund-Kjær (93 56 72 57) eller chefkonsulent Lisbeth Darré (21 32 11 92) for spørgsmål til stillingen.
Ansøgning:
Upload en motiveret ansøgning, CV og evt. relevante uddannelsesbeviser, som uddyber hvordan den erfaring du bringer med dig, kvalificerer dig til varetagelse af stillingen.
Ansøgningsfrist: 2. februar 2025
Samtaler planlægges til afholdelse 7. og 10. februar, samt evt. 2. samtale 20. februar 2025. Der vil være test mellem 1. og 2. samtale.
Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Lisbeth Dalsgaard Darré
Email
[email protected]
Stilling
Chefkonsulent
Telefon
57875451
Navn
Flemming Kardasz Bøgelund-Kjær
Email
[email protected]
Stilling
Enhedschef
ARBEJDSSTED
Regionshuset
QUICKNR.
039508
OPSLÅET
8. januar 2025
ANSØGNINGSFRIST
2. februar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: