Få opslag som dette inden alle andre

Superhelt søges til den mest meningsfulde opgave

Egedal Kommune



Er du superhelten vi søger?
Vi søger dig som er engageret og en omsorgsfuld kollega til verdens vigtigste job. Det er i vores vuggestue, hvor vi hver dag arbejder for at skabe en tryg og udviklende hverdag for de mindste. Som superhelt hos os vil du få en meningsfuld rolle i børnenes liv og være med til at forme deres tidlige udvikling.

Vi vil elske du har nogle af disse kvaliteter:

  • Du er omsorgsfuld og nærværende
  • Du har blik for børnenes initiativer og kan lide at lege
  • Du har mod på at sætte dine kompetencer i spil, og er parat til både at lære fra dig og tage læring til dig.
  • Du har mod på at være med til at sætte kursen for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i et respektfuldt samarbejde.
  • Du har en passion som du kan tage med i dit arbejde med børnene.
  • Du brænder for at gøre Degnebakken til det bedste sted for alle børn.

Vores børnehus:
Vi lægger stor vægt på at arbejde med rutiner og børnenes selvhjulpenhed. Det er vigtigt, fordi det hjælper børnene med at udvikle deres selvtillid og selvstændighed. Når børnene lærer at klare små opgaver selv, får de en følelse af mestring og stolthed, som er afgørende for deres personlige udvikling. Selv små succesoplevelser kan have en stor positiv indvirkning på deres trivsel og læring. Vi arbejder med hverdagspædagogikken, ved at vi integrerer læring og udvikling i børnenes daglige rutiner og aktiviteter. Dette skaber en naturlig og tryg ramme for børnene, hvor de kan lære gennem leg og hverdagens små opgaver.

I Degnebakken får du skønne kolleger, som alle bidrager til et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i arbejdsfællesskaber, hvor vi har et særligt fokus på at skabe en tryg hverdag med gode relationer for børn og voksne.

Vi samarbejder på tværs i hele huset, til gavn for børn og voksne. Vi har fokus på udvikling og vi samler sammen på stjernestunder.
Da vi er en blanding mellem nye og ”gamle” medarbejdere, har vi en kultur, hvor vi er åbne og nysgerrige og har et ønske om at lære af og med hinanden - i bestræbelse på at være det bedste sted for børn og voksne. Vi vil hinanden, og vores fællesskab er præget af smil og latter. Vi er et børnehus i udvikling og vores mål er skabe de bedste rammer for børnene og pædagogikken.

Vi er i en udviklingsproces hvor omdrejningspunktet er en stærk faglighed og en høj kvalitet. Vi bruger vores professionelle undren og humor til at blive klogere på hinanden og vores praksis. Du bliver en del af et fagligt arbejdsfællesskab, hvor det er åben dialog og kerneopgaven, der binder os sammen, og humoren der gør det hele lidt lettere.

ICDP
Vi arbejder ud fra ICDP som er en relations- og ressourceorienteret pædagogik med fokus på at skabe positive relationer til børnene og understøtte de styrker, de hver især rummer. Børn gør altid det bedste de kan, og det er vores opgave at være ressourcedetektiver når noget er svært.
Alle medarbejdere i Egedal får en ICDP-uddannelse, så hvis du ikke allerede har den, får du den hos os.

Vi glæder os meget til at høre fra netop DIG 😊

Det praktiske:
Vi er et integreret hus med 24 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn. Vuggestuen er på to stuer, blækspruttestuen for de yngste og krabbestuen de ældste vuggestuebørn. Stillingen er i vuggestuen.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med start 1.april.
Vi arbejder med årsnorm, så alle har timer til forberedelse, møder og andet administrativt arbejde.

Da kulturen kan være svær at føle på, opfordrer vi til at du kommer forbi eller ringer og sige hej.
Har dette vagt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til daglig leder Sabine Holm-Hansen(på ferie fra 8.jan-21.jan) på 72599444 eller til huset på 72599441 og trykke dig ind på krabbe eller blæksprutte.
Ansøgningsfrist er den 24.februar og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 8 eller 9.

Afdeling: Børnehuset Degnebakken

Ansøgningsfrist: 24 February 2025

Placering: Degnebakken 2, 3660, Stenløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Hovedkontor: Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723399//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.