Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske – om du er nyuddannet, erfaren eller klinisk vejleder, så kan du blive endnu dygtigere i retspsykiatrien

Region Hovedstaden



Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende start på 2025?
Hvis du i dit arbejdsliv er til:

  • Etablering af gode behandlingsalliancer gennem tillidsfulde relationer i resonans
  • Lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse og tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads hvor personale-flowet og sygefraværet er lavt, trivslen høj og kollegaskabet godt
  • Rehabiliterende og aktivitetsbaseret behandling med den individuelle recovery-behandling i centrum

Så vil vi gerne invitere dig til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt!

På afsnit A1 i Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi en sygeplejerske, som er motiveret for at indtræde som plejeansvarlig sygeplejerske (PAS) i et patientteam med 3-4 patienter, som er en god kollega og som trives i et fagligt miljø.

Hvad end du er en forholdsvis nyuddannet sygeplejerske, der har lyst til at lære specialet og udvikle dig i det, eller du er en erfaren sygeplejerske med psykiatrisk og somatisk ballast og funktion som klinisk vejleder for vores 3. semester studerende – ja, så mangler vi netop dig.

Med afsæt i et humanistisk værdisæt bliver du en del af en forrygende hverdag, hvor et team af tværfaglige samarbejdspartnere skaber rammerne for den bedste retspsykiatriske behandling.

Lidt om afsnit A1 og din – måske – kommende arbejdsplads
Vores patientteams er tværfagligt brede med social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter, som samarbejder med afsnittets socialrådgiver, psykolog og overlæge om en stærk individuel rehabiliterende og aktivitetsbaseret recovery-behandling.

Vores patientteams er baseret på resonans mellem patienter og personale. Hele A1 er uddannet i KAT og er ressourcestærke på MI. Vores LUP-tal er blandt de bedste i den nationale retspsykiatri. De 16 indlagte patienter har A- og B-domme og er primært diagnosticeret inden for skizofrenispektret og har flerårige indlæggelsesforløb.

Redskaberne BVC, START og HCR20, ugentlige supervisioner, flere Safewards-principper og en god normering udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde, som har stort fokus på deeskalering og bevarelse af patienternes selvkontrol.

Udover faglig og individuel patientbehandling, så har humor, godt kollegaskab, fuld normering og sammenhæng imellem privatliv og arbejdsplan høj prioritet på A1. I 2024 udskrev vi 3-4 patienter og modtog et tilsvarende antal nye patienter.

Billeder siger mere end tusinde ord. Du kan derfor også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.

Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud?
Som sygeplejerske hos os får du din daglige gang i ”Udsigten” – årets sygehusbyggeri i 2022. Et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.

Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats.
Som sygeplejerske bliver du, efter endt introduktion, indledende kursuspakke og etablering i afsnittet, en del af afsnittets teamstruktur i kontaktpersonordningen. I din hverdag kommer du til at arbejde med en høj grad af patientinddragelse, aktiviteter og den direkte patientbehandling.

Din arbejdsdag fx kan dreje sig om:

  • at deltage i den daglige pleje, fx ledsage patienten på somatisk sygehus, tandlæge, frisør, indkøb.
  • at videregive værktøjer til at finde ro samt at hjælpe patienten med at sammensætte en hverdag med meningsfulde aktiviteter for vedkommende (fysisk aktivitet, personlige interesser, ADL træning, 1:1 ture, gruppeaktiviteter, arbejdet med misbrugsfrihed/harmreduction).

I 2024 har vi fx haft følgende aktiviteter: Flere restaurantbesøg, bowlingturnering, biografture, ishockeykamp, ZOO, Tivoli, vores eget mini-OL, gokart, tur til Bakken, sommerfest, wellness-aftener, etableret aften træningshold i eget fitnesscenter, ture i Roskilde svømmehal mm.

Hvordan er det at være sygeplejerske hos os?

  • Du får mulighed for at specialisere dig
    Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
  • Vi har et højt fagligt niveau
    Og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Vi giver dig tid til at være ny
    Du får skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med fem faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer og meget mere. Som ny sygeplejerske i psykiatrien bliver du også tilmeldt kurserne ”Godt på vej i psykiatrien” og konflikthåndtering.
  • Du er aldrig alene!
    Vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover din mentor og team af dygtige kollegaer står oversygeplejerske og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikre, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis. Hertil sikrer den ansvarshavende aften- og natsygeplejerske, at der er faglig sparring at hente.

Du kan læse mere om det at være sygeplejerske i retspsykiatrien her.

Hvem er du?
Som vores kommende sygeplejerske er du autoriseret, og du har sygeplejefagligheden og kerneopgaven i fokus.

I samarbejde sørger vi for at klæde dig godt på til opgaven, og vi søger dig, der:

  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle.
  • interesserer dig for retspsykiatri og ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb.
  • er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær over for patienterne, dine kolleger, studerende/elever og samarbejdspartnere.

Hvis du er en erfaren psykiatrisk sygeplejerske, specialuddannet sygeplejerske eller klinisk vejleder, får du efter endt introduktion desuden funktion som klinisk vejleder for studerende. Vi har 4 hold 3. semester-studerende om året.

Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på?
Stillingen er en fuldtidsstilling i blandede vagter, og du vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend.

Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Har vi vakt din interesse?
Du er mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lasse Rolf Poulsen på 29349932 eller [email protected], hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen.

I perioden 17/1 – 22/1 er Lasse bortrejst på skiferien, og du kan i stedet kontakte assisterende afsnitsleder Johanne Ernst på 38642151.

Ellers så send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt men senest den 22. januar 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og indkalder til samtaler løbende og senest i løbet af uge 5.

I forbindelse med indledning af en evt. ansættelsesproces, vil vi indhente referencer.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723438//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.