Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob som kommunikationsstudent i Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter



Er du skarp til kommunikation, vild med SoMe – og har du et stort hjerte?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores kommunikationsafdeling!

Lidt om os:
Vi hjælper børn, unge og ældre, der oplever sorg og tab i Det Nationale Sorgcenter. Vi sørger for, at de ikke står alene, når livet gør ondt, og vi er med til at bryde tabuer omkring sorg. Ja, det er tunge emner – men det er netop derfor, vi gør det. Fordi det betyder noget og giver mening. Og vi har brug for dig til at få vores budskaber endnu længere ud i verden.

Hvad skal du lave?
Som vores nye studentermedhjælper kan du komme til at løse mange forskellige typer af opgaver inden for kommunikation. Vi hjælper dig selvfølgelig godt i gang og tilbyder fast sparring, men vi forventer også, at du har lyst til og kan arbejde selvstændigt. Muligvis med dine egne ansvarsområder, hvis du kunne have lyst til det. De typiske opgaver vil være.
• Producere indhold til vores sociale medier – vi elsker gode idéer og nytænkning!
• Hjælpe med opsætning af nyhedsbreve, artikler og opdateringer på vores hjemmeside.
• Bidrage til større kampagner og events – og måske selv kaste dig ud i noget projektstyring.
• Skrive tekster, der skaber engagement og gør en forskel.
• Assistere med lettere grafisk arbejde (er du lidt af en Canva-haj, er det klart et plus!)
• Og selvfølgelig en lille smule administrativt – men hey, det hører med i pakken.

Hvem er du?
Du er studerende på en marketing, kommunikations- eller businessuddannelse (eller noget i den retning), og du:
• Har en stærk arbejdsmoral og tager ansvar for dine opgaver – du går op i at levere kvalitet og kan sætte det lange ben foran i travle perioder.
• Er vild med at formidle og kan skrive til både Instagram-følgere og nyhedsbrevslæsere.
• Har lyst til at arbejde med digital kommunikation og elsker at nørde SoMe.
• Er ikke bange for at tage ansvar og finde løsninger – og du trives med at være kreativ.
• Har måske allerede snuset til Apsis, META Business Manager eller billedredigering, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:
Et meningsfuldt studiejob, hvor du er med til at gøre en forskel – hver dag.
• Arbejdstider, der kan tilpasses til dit studieliv.
• Masser af udviklingsmuligheder – og når vi siger, at du kommer til at prøve nye ting, så mener vi det! Der vil være travle perioder, hvor vi løber lidt hurtigt, men heldigvis har vi ofte kage til at holde energien oppe.
• Et fantastisk kollegialt fællesskab i hjertet af en NGO, hvor vi har højt til loftet og god humor, selvom vi arbejder med seriøse emner.
• Masser af sparring fra søde kollegaer, der elsker, når nogen kommer med gode idéer!

Lyder det som noget for dig?
Så upload din ansøgning og dit CV her hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler med ansøgere. Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte chef for Kommunikation og engagement, Claus Fahrendorff på [email protected] eller telefon 5194 1234.

Vi glæder os til at høre fra dig og se, hvad du kan bidrage med!

P.S.: Vi elsker humor – også på jobbet – så tøv ikke med at lade din personlighed skinne igennem i ansøgningen.

Afdeling: Kommunikation, Politik & FundraisingAnsøgningsfrist: 07 February 2025Placering: Amagerbrogade, 150, 2300, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Nationale Sorgcenter



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Nationale Sorgcenter

Hovedkontor: Kejsergade 2, 1 & 2 sal, 1155 København K

Det Nationale Sorgcenter arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet for mennesker. Det gør vi ved at tilbyde specialiseret behandling til børn og unge, der oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2723509//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.