Akademikere med styr på juraen – få en afgørende rolle i Danmarks håndtering af asylansøgere
Udlændinge- og Integrationsministeriet
”At det sociale fællesskab går hånd i hånd med faglig udvikling – dét er det, jeg værdsætter allermest ved mit job. Og så er der stor frihed under ansvar, hvilket gør, at jeg kan udvikle mine juridiske kompetencer.”
Det fortæller Helle, en af vores fuldmægtige. Er det også noget, du værdsætter? I Center for Asyl vil du opleve et stærkt socialt fællesskab, gode udviklingsmuligheder og en afvekslende hverdag, hvor du får et unikt indblik i andre kulturer og lande.
Om os
Center for Asyl er en del af Udlændingestyrelsen. Vi søger pt. nye kolleger til vores 2. og 3. Asylkontor.
2. Asylkontor har ansvaret for den indledende asylsagsbehandling, herunder at afholde den første samtale med asylansøgere. Her afgør vi, om sagen skal behandles i Danmark, eller i et andet land. Hvis sagen skal behandles i Danmark, skifter fokus til at få asylmotivet oplyst med henblik på at afgøre sagen, eller skabe grundlag for videre sagsbehandling hos vores kolleger i 3. Asylkontor.
3. Asylkontor har ansvaret for den uddybende asylsagsbehandling. Igennem uddybende og detaljerede samtaler med ansøgerne vurderer vi, om betingelserne for at få asyl er opfyldt. Vi afdækker således ansøgerens frygt for, at vende tilbage til sit hjemland og udfører en troværdighedsvurdering heraf.
Derudover, har 3. Asylkontor ansvaret for asylsagsbehandlingen vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere.
I begge kontorer har vi et godt socialt sammenhold, højt humør og en uformel tone. Vi ved, at vi er afhængige af hinanden for at kunne lykkes, med både egne opgaver og kontorets fælles opgaver.
Læs mere om os her.
Dine arbejdsopgaver
- afholde samtaler med asylansøgere
- efterbehandle asylsagen, fx ved at skrive udkast til afgørelserne
- repræsentere Udlændingestyrelsen i klagesager, i Flygtningenævnet
Der er også gode muligheder for at deltage i internationalt samarbejde, fx ved at blive udsendt til andre EU-lande i en periode på 2-4 måneder, i regi af Det Europæiske Unions Asylagentur (EUAA).
Vi sikrer, at du får en god indføring i opgaverne og løbende opkvalificering. Du får også tilknyttet en mentor, der giver dig kvalificeret sparring før, under og efter samtalerne, så det sikres, at sagerne er godt oplyst, og at vi har et solidt grundlag for at kunne træffe afgørelse.
Om dig
- du er uddannet cand.jur. el.lign.
- du har erfaring med eller interesse for juridisk sagsbehandling
- du er nysgerrig på mennesker og verden omkring dig
- du er ansvarsfuld og god til at skabe overblik i en stor og til tider kompliceret sagsportefølje
- du er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt
- du trives i en foranderlig og til tider travl hverdag.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til udlændingeområdet, og du hurtigt kan tilegne dig et solidt fagligt indblik i asylområdet.
Vi tilbyder dig
- meningsfulde opgaver og en afvekslende hverdag
- gode udviklingsmuligheder i form af fx kurser om forvaltningsret og interviewteknik
- de nødvendige redskaber og juridiske kompetencer til at kunne blive en dygtig embedsmand
- et springbræt til en karriere i centraladministrationen
- flekstid og fokus på fleksibilitet
- mulighed for at arbejde hjemme, hvor opgavevaretagelsen tillader det
- et uhøjtideligt arbejdsmiljø med et godt socialt sammenhold.
Nysgerrig?
Så kontakt gerne følgende:
- Sanne Perregaard (kontorchef i 2. Asylkontor): 40 47 04 85 /[email protected]
- Charlotte Lau-Nielsen (kontorchef i 3. Asylkontor): 29 72 69 66 /[email protected]
Kom og bliv en del af Center for Asyl
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest den 23. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i ugerne 5-6. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.
Stillingerne er faste på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Afdeling:
Lokation: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: