Medarbejder til HR-relaterede opgaver i Udvikling, Miljø og Teknik (133402)
Randers Kommune
Om os
Vi søger en administrativ HR-konsulent til en nyoprettet stilling i Udvikling, Miljø og Teknik. Du bliver en del af Sekretariat og Bæredygtighed, der bl.a. varetager opgaver vedrørende politisk betjening, digitalisering, GIS, jura, grøn omstilling og bæredygtighed, budget- og regnskabsopgaver samt hele affald- og genbrugsområdet. Alle opgaverne løses med udgangspunkt i, at vi er en tværgående funktion, der servicerer, understøtter, udvikler og sætter rammer for hele organisationen.
Du vil blive ansat i sektionen Stab, Jura og Fast ejendom. Vi er i alt 12 medarbejdere i sektionen, fordelt på 5 administrative sagsbehandlere, 2 stabskonsulenter, 4 jurister og en studentermedhjælper. Vi arbejder med mange forskelligartede opgaver inden for juridisk rådgivning, fast ejendom, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse og andre tværgående opgaver i forvaltningen.
Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der er fokus på at levere god service og sagsbehandling med høj faglig kvalitet. Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver, hvor du samtidig får en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen og stor indflydelse på indretningen af din egen arbejdsdag. Vi sætter pris på et godt fagligt og socialt miljø, hvor der altid er plads til en sjov historie og et godt grin.
Opgaverne
Som administrativ HR-konsulent skal du være med til at sikre procedurer for de administrative HR-opgaver som f.eks. opfølgning på sygefravær, indberetning af barsel samt sikre organisatorisk implementering af nye initiativer på HR-området. Herudover vil du have til opgave at bistå lederne med HR relaterede opgaver som f.eks. forståelse af overenskomster, rekrutterings- og ansættelsesprocesser, sygefraværsopfølgning o. lign.
Vi søger en person, der kan varetage opgaver indenfor følgende områder
- Rekruttering og ansættelse af medarbejdere, herunder kendskab til overenskomster
- Omsætte politikker til praksis
- Agere sparringspartner for ledelsen i HR relaterede spørgsmål
- Ledelsesunderstøttelse i forhold til rekruttering, personaleforløb mv.
- Dataunderstøttelse af lederne på HR-området
- Understøtte og sikre en god on-boarding og off-boarding af medarbejdere
- Indberetningsopgaver i lønsystemet f.eks. i forbindelse med barsler
- Skrive sagsfremstillinger til interne møder
- Lave og holde oplæg
Der er mulighed for at sætte et personligt præg på opgaverne, ligesom de enkelte opgaver løbende vil kunne tilpasses den enkelte medarbejders ønsker og kompetencer.
Din profil
Du skal være initiativrig og kunne arbejde struktureret, målrettet og selvstændigt, da du skal kunne tage teten på opgaverne fra initiativstadiet, til de er omsat i praksis. Samtidig skal du være en god kommunikatør og kende til værdien af samarbejde på tværs af fagligheder. Det skal falde dig naturligt at skabe relationer, da du vil have brede kontaktflader i hele organisationen.
Der vil blive lagt vægt på, at du
- Har en relevant administrativ uddannelse, gerne suppleret med relevant efteruddannelse inden for HR-området
- Har erfaring med at udarbejde og implementere procedurer og arbejdsgange inden for det administrative HR-område
- Har erfaring med at bistå ledere ved særlige personaleforløb, herunder sparring og opfølgning på langvarigt sygefravær
- Har kendskab til kommunale overenskomster
Det er en fordel, hvis du har kendskab til systemerne SD-løn og Signatur og har erfaring fra en politisk styret organisation.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Vi håber, at du kan starte den 1. marts 2025.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem. Ansøgningen og bilag skal være modtaget senest den 23. januar 2025.
Samtaler afholdes tirsdag den 28. januar 2025, med mulighed for 2. samtale senere i samme uge.
Hvis du gerne vil vide mere,
kan du ringe til sektionsleder Inge Qvortrup på telefon 61 67 76 34.
Arbejdssted:
Stab, Jura og Fast ejendom
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: