Få opslag som dette inden alle andre

Foreningskonsulent til DGI Svømning

DGI - landskontor



Vi søger fra 1. marts 2025 en kollega med bred forståelse for bevægelsesglæde i vand, og som hver dag kan se sig selv arbejde strategisk og målrettet med at understøtte og udvikle de lokale svømme- og vinterbadeklubber på tværs af landsdelsforeningerne DGI Sydvest, DGI Sydøstjylland, DGI Fyn og DGI Sønderjylland.

Ansvars- og arbejdsområder
DGI har en ambition om at styrke det brede foreningsliv og samtidig være fagligt stærke i mødet med foreningerne om konkrete idrætter, målgrupper og initiativer.

I et regionalt svømmeidrætsteam kommer du til at være tæt sparringspartner til teamets udviklingskonsulent, koordinator og kommunikationsmedarbejder, herunder have medansvar for at opfylde strategi- og handleplaner, samt arbejde med udførelse af DGI's visioner og strategier i praksis.

Du kommer til at indgå i relevante svømmenetværk både internt og eksternt og vi ser gerne, at du har en relationsskabende tilgang til foreninger, faciliteter og instruktører inden for svømmeverdenen. Som konsulent skal du arbejde med både igangsætning af aktiviteter indenfor vand, samt udvikling af de lokale svømme- og vinterbadeklubber i de førnævnte fire DGI-landsdele; Sydvest, Fyn, Sydøstjylland og Sønderjylland:

  • Du skal både arbejde med de foreninger, vi allerede har en tæt relation til og samtidig være i stand til at etablere samarbejder med foreninger, som kan have gavn af DGI’s kompetencer.
  • Du skal med et strategisk og visionært afsæt imødekomme foreningernes behov og synliggøre deres muligheder gennem nysgerrighed og dialog.
  • Du skal støtte, skubbe og rådgive den enkelte forening med sigtet om at lykkes sammen.
  • Du kommer til at lede udviklings- og forandringsprocesser og afholde foreningsmøder samt facilitere udviklingsforløb i foreninger, f.eks. med henblik på nye aktivitetsudbud og målgrupper i foreningen, optimering af foreningernes organisering eller rekruttering af frivillige.
  • Bidrage proaktivt til koordination, samarbejde og udvikling sammen med resten af idrætsteamet i svømning.
  • Være go-to person for svømmeklubber og samarbejdspartnere indenfor svømning og sikre jævnlig kontakt.
  • Sikre opfølgning og formidling af tilbud til svømmeklubberne.
  • Drive resultatorienterede og involverende udviklingsprocesser med svømmeklubberne i centrum.
  • Planlægge aktiviteter og indsatser ud fra svømmeklubbernes behov, samfundstendenser og organisationens formål, mål og værdier.

Kvalifikationer og personlige kompetencer:
Ingen kan alt, men vi forestiller os, at du kan nikke ja til de fleste af disse kompetencer:

  • Du har kendskab til svømmeklubber, åbent vand svømning og vinterbadning.
  • Du har et stærkt kendskab til foreningslivet og en stor erfaring med de muligheder og udfordringer en forening favner.
  • Du har erfaring med og motiveres af at arbejde med en udpræget grad af systematik og strategi ud fra en tydelig handleplan.
  • Du er god til at skabe relationer gennem tryghed, ansvarlighed og opmærksomhed på andre, samt evner at kommunikere tydeligt og korrekt.
  • Du kan vise retningen, spille andre gode og tør give slip på opgaverne, når andre skal tage over.
  • Du kan se styrken i og bidrager til et tæt og ligeværdigt teamsamarbejde med din kollegaer.
  • Stærke relations-, samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Evner at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Evner at arbejde i løbende forandringer.

Vi tilbyder
I DGI Sønderjylland er vi 19 idrætsglade og passionerede kollegaer, som tripper for at høre om dine oplevelser i weekenden over frokosten, og samtidig tør udfordre dig i faglige drøftelser over skrivebordet. Vi har et fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, teamsamarbejde og opgavedeling.

Hos os har du ansvar for og stor indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer. Jobbet er fleksibelt ift. tilrettelæggelsen af dine arbejdstider. Det giver mulighed for overskud og en god balance i både arbejdsliv og privatliv, så vi kan være nærværende og stærke begge steder.

Arbejdssted og arbejdstid
DGI Sønderjyllands kontor, Brundtlandparken 2, 6520 Toftlund

Stillingen er en fast stilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Du skal være indstillet på, at en del af arbejdstiden ligger om aftenen og evt. i weekenden.

Udover lønnen tilbydes du pension, betalt internet og sundhedsforsikring.

Praktisk
Ansøgningsfristen er 27. januar 2025 kl. 12.00
Samtaler afvikles onsdag d. 29. januar og en evt. 2. samtale afvikles torsdag d. 30. januar 2025

Spørgsmål?
Du har mulighed for at få svar på spørgsmål vedr. stillingen ved at kontakte Tina Emiliussen Thomsen souschef og personaleleder på tlf. 51 26 16 11.

Fra 1. januar 2025 er DGI Sønderjylland blevet en del af et regionalt samarbejde med landsdelene DGI Sydvest, DGI Sydøstjylland og DGI Fyn med faglige idrætsteams for de 10 største idrætter i DGI, herunder svømning. Idrætsteamet i Svømning består pt. af to medarbejdere med ansættelse i DGI Sønderjylland og en med ansættelse i DGI Sydøstjylland.

Som faglig idrætskonsulent i svømning kommer teamet til at samarbejde med foreninger i hele det regionale område, der tilsammen dækker 24 kommuner:

  • DGI Fyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø)
  • DGI Sydvest (Esbjerg, Varde, Billund, Vejen og Fanø)
  • DGI Sydøstjylland (Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle)
  • DGI Sønderjylland (Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DGI - landskontor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DGI - landskontor

Hovedkontor: Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723608//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.