Bioinformatiker/Klinisk Akademiker søges til Adeling for Genetik, Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Afdeling for Genetik på Rigshospitalet søger bioinformatiker til en stilling med fokus på patientdiagnostik af sjældne arvelige sygdomme.
Jobbet
Du vil blive en del af et dedikeret team af bioinformatikere, der arbejder med en bred vifte af data, herunder helgenomdata (WGS) genereret via det Nationale Genomcenter, long-read og transkriptom data samt sygdomsspecifikke paneler. En central del af jobbet består i at vedligeholde og optimere de bioinformatiske pipelines, der anvendes i patientdiagnostikken og kvalitetssikringen af analyser. Derudover vil du få opgaver relateret til laboratoriets daglige drift og arbejdsgange. Du vil indgå i et meningsfuldt tværfagligt samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund, hvor det fælles mål er at levere præcise og valide genetiske svar til vores patienter.
Om os
I afdelingen beskæftiger vi os bredt med diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske sygdomme, både medfødte og erhvervede. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og anvender de nyeste metoder og teknikker indenfor molekylær- og cytogenetik. Som en del af vores team vil du arbejde sammen med kliniske akademikere, bioanalytikere og speciallæger i klinisk genetik. Vores arbejde omfatter udvikling af analyser, databehandling, kvalitetskontrol og fortolkning af analyseresultater. Laboratoriet er akkrediteret efter DS/EN ISO 15189, og vi har stor fokus på høj faglighed og kvalitet i alle vores processer.
Om dig
Vi søger en engageret og kompetent bioinformatiker, som har en stærk baggrund indenfor bioinformatik og gerne erfaring med analyse af humane data og en god molekylærbiologisk forståelse. Du er selvstændig og har et godt overblik, hvilket gør, at du kan håndtere opgaver effektivt, selv i pressede situationer. Du har en god evne til at samarbejde på tværs af faggrænser og trives i en travl, driftsorienteret hverdag.
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer og egenskaber:
- Uddannelse som bioinformatiker eller en tilsvarende relevant uddannelse. PhD inden for området vil være en fordel.
- Erfaring med scripts og programmering, herunder kendskab til Python og Linux systemer. Tidligere baggrund med håndtering af humane data vil være en fordel.
- Evne til at arbejde i tværfaglige teams og bidrage til samarbejde på tværs af fagområder
- Stærk formidlingsevne, både mundtligt og skriftligt, til at kommunikere bioinformatiske data og resultater
- Gode organisatoriske færdigheder, sans for detaljer og evne til at prioritere arbejdsopgaver
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1. april eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for akademikere indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og relevant faglig organisation.
Ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Karen Grønskov på telefon 29204856 eller læse mere om Afdelingen for Genetik på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/genetik/. Samtaler forventes afholdt i uge 8.
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: