Dygtig og engageret studentermedhjælper til Center for IT og Medicoteknologi
Region Hovedstaden
Har du lyst til at lære nyt og tage ansvar, samt arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område – Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger i sektionen Almen Medico på Rigshospitalet.Om os
Center for It og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden.
Medico-enheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af medicoteknisk udstyr på samtlige af regionens hospitaler.
Sektionens overordnede formål er at servicere det tekniske udstyr på hospitalerne, herunder; indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets brugere.
Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder. Vi servicerer et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr, ofte i tæt tilknytning til de kliniske afdelinger. Dette kan være alt fra operationsrobotter over hjerte/lungemaskiner til sprøjte- og infusionspumper. Vores opgaver omfatter daglig drift og støtte til den kliniske virksomhed, men også deltagelse i projekter, aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, flere større byggeprojekter samt en række større og mindre flytninger.
Du kommer til at indgå i sektionen ”Almen Medico”, som rummer medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital, Glostrup Hospital og Herlev og Gentofte Hospital.
Stillingens base er på Rigshospitalet. Der kan forekomme tværgående opgaver på flere af regionens hospitaler, da vi samarbejder på tværs af lokationer.
Om jobbet
Som studentermedhjælper hos Almen Medico på Rigshospitalet vil du komme til at arbejde med et bredt spænd af opgaver, hvor du bl.a. skal varetage praktiske opgaver som indkøb og registrering af udstyr.
Om dig
Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor it, teknisk, natur- eller sundhedsvidenskabelig retning, og at du:
- Har mere end 2 år tilbage af din uddannelse
- Kan arbejde 10-15 timer om ugen indenfor normal arbejdstid
Vi ser desuden gerne, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
- Har situationsfornemmelse og kendskab til, hvordan man færdes på et hospital
- Er serviceminded, og kan betjene alm. håndværktøj
- Er fleksibel
- Er nysgerrig og vil gerne lære nyt og udvikle sig samt går ind i alle opgaver med en engageret tilgang
Vi tilbyder
- Et afvekslende ansættelsesforløb, hvor læring er i fokus
- Fleksible arbejdstider, som kan planlægges ud fra dit studie
- Engagerede og teknisk dygtige kollegaer, som kan bidrage til at give et større indblik i medicoteknisk udstyr, samt dets brug og begrænsninger
- Generel indsigt i en stor og spændende organisation, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Jesper Munch på telefon 23418933 eller på mail [email protected].
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst.
Stillingen er 10-15 timer om ugen.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og CV senest den 7. februar 2025. Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning snarest muligt.
Afdeling:
Lokation: Koncerncentre
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: