Få opslag som dette inden alle andre

Synlig og ambitiøs arbejdsmiljøkonsulent til Bornholms Udviklingshospital

Region Hovedstaden



Din fornemmeste opgave bliver at understøtte ledelse og medarbejdere i at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på hospitalet.
Arbejdsmiljøet er et væsentligt strategisk indsatsområde på Bornholms Hospital. Vi arbejder med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø og interesserer os for alt fra støj og hygiejne til generationsforskelle og defusing efter en hård vagt. Målet er at skabe regionens bedste arbejdsplads med et stabilt lavt sygefravær og en åben organisation, hvor der er plads til debat, videndeling, kreative og innovative tanker, og hvor både unge og ældre trives og har lyst til at blive.

Du integrerer arbejdsmiljøtænkning i det daglige arbejde, understøtter vores netværk på arbejdsmiljøområdet og bistår afdelings- og afsnitsledere med at koordinere og iværksætte konkrete tiltag. Alt dette foregår i tæt samarbejde med dine kolleger i administrationen.

Du nyder at have selvstændigt ansvar for arbejdsmiljøområdet. Med udgangspunkt i Lov om arbejdsmiljø har du blandt andet ansvaret for at:

  • koordinere hospitalets arbejdsmiljøindsatser på operationelt og organisatorisk niveau i samarbejde med ledelse, MED-udvalget og de lokale arbejdsmiljøgrupper,
  • koordinere tilsyn fra Arbejdstilsynet,
  • indsamle data og udarbejde analyser med henblik på rådgivning og understøttelse af de lokale arbejdsmiljøgrupper, MED-udvalg og ledelser,
  • koordinere arbejdet med arbejdspladsvurderinger (APV) og trivselsundersøgelser, herunder facilitere lokale dialogmøder om trivsel og arbejdsmiljøforhold samt rådgive enheder med særlige arbejdsmiljøudfordringer,
  • udarbejde lokale instrukser, vejledninger og retningslinjer om arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold – herunder kemiagent,
  • sagsbehandle og kvalitetssikre indberetninger og opfølgning på arbejdsskader,
  • sekretariatsbetjene vores arbejdsmiljøudvalg, og meget mere.

Du refererer til hospitalets stabschef og bliver en del af hospitalets administration.

Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt og er proaktiv i opgaveløsningen. Dine mundtlige og skriftlige formuleringsevner er gode, og du er vant til at rådgive, undervise, planlægge, koordinere og udføre opgaver. Det er afgørende, at du har erfaring med projektledelse og teamarbejde samt stærke samarbejdskompetencer.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • har en relevant mellemlang eller videregående uddannelse,
  • har en relevant uddannelse inden for arbejdsmiljø og kendskab til Arbejdstilsynets tilsynsmetoder og arbejdsmiljølovgivningen,
  • har erfaring med organisatorisk og operationelt arbejde med psykisk og fysisk arbejdsmiljø – gerne i et sundhedsfagligt regi,
  • har erfaring med udarbejdelse af analyser og statistikker,
  • har organisatorisk tæft, der gør dig i stand til at navigere i forskellige kontekster og netværk, er vedholdende og kan føre opgaver helt i mål,
  • er serviceorienteret, tager naturligt ansvar, er administrativt stærk, systematisk i opgaveløsningen og har blik for at skabe gode og sammenhængende løsninger,
  • trives med at have mange forskelligartede opgaver i gang samtidigt og evner at håndtere større analytiske opgaver sideløbende med ad hoc-opgaver med korte deadlines.

Hvem er vi?
På Bornholms Hospital arbejder ca. 630 dedikerede medarbejdere hver dag på at gøre en forskel for vores patienter inden for hver deres fagområde.

Du bliver en del af administrationen, som understøtter drift og udvikling af hele hospitalet. Vi arbejder i små teams og har et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden. Du har således altid mulighed for sparring og en hjælpende hånd tæt på.

Vores værdier bygger på tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme, hvilket afspejles i alt, hvad vi laver, med stort fokus på vores patienter.

Vores personaleforening arrangerer mange sociale aktiviteter, hvor du kan møde dine kollegaer i andre rammer og uden for arbejdstiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i øvrigt er ifølge gældende overenskomst for

området. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte stabschef Jens Bjerre Bergholdt, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, på tlf.nr.: 40 22 89 62 eller på mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring senest den 10. februar 2025, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler holdes den 13. februar 2025. Der tages forbehold for eventuel 2. samtalerunde den 18. februar 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Afdeling:

Lokation: Bornholms Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723695//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.