Sygeplejerske til udekørende Distrikt Give
Vejle Kommune
Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at arbejde med fokus på forebyggende sundhedsfremme og rehabiliterende sygepleje.
Trives du med udfordringer, komplekse opgaver og gode arbejdsrelationer? Så tilbyder vi dig chancen for at blive vores nye kollega i et spændende og konstant udviklende ældreområde.
Dine primære ansvarsområder omfatter
- At skabe gode og tillidsfulde relationer med den enkelte borger og dennes pårørende for at sikre en tryg og respektfuld plejeoplevelse.
- At bidrage konstruktivt til den samlede sygeplejefaglige indsats og sikre, at borgerens individuelle behov og ønsker imødekommes.
- At udføre individuelle indsatser af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende karakter hos borgeren. Planlægge og udføre relevante sygeplejeinterventioner med fokus på at styrke borgerens funktionsevne og livskvalitet.
- At håndtere komplekse situationer i sygeplejen. Du skal være i stand til at træffe hurtige og velovervejede beslutninger i pressede situationer og sikre en professionel og omsorgsfuld håndtering af akutte problemstillinger alene eller sammen med en af de andre rutinerede sygeplejersker. Dette stiller krav til gode samarbejdsevner.
- At håndtere klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning. Lede sygeplejefaglige opgaver og træffe beslutninger, der fremmer borgerens helbredelsesproces og trivsel alene eller sammen med en rutineret sygeplejerske.
Hvem er vi
Vi er en fagligt stærk arbejdsplads med 60 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, hvor høj faglighed og borgerens levede liv vægtes højt. Lige nu er vi i en proces, hvor vi arbejder med faste teams, og i 2025 skal vi definere sygeplejens rolle ind i de enkelte teams. Vi arbejder ud fra tesen ”indflydelse og ansvar giver større arbejdsglæde”
Vi vægter også et godt arbejdsmiljø, hvor vi drager omsorg for hinanden og skaber plads til humor. Du vil få et tæt tværfagligt samarbejde med medarbejderne i dit team, som består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter.
Sygeplejegruppen består af 11 sygeplejersker, der varetager kompleks sygepleje til borgere i eget hjem samt i vores sygeplejeklinik, hvor der er 80 borgere tilknyttet. Desuden er der i Senior, Vejle Kommune konsulenter inden for ernæring, palliation, demens og inkontinens, hvor der er mulighed for vejledning og faglig sparring.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Det drejer sig om en fast stilling på på 30-37 timer om ugen, alt efter hvad du ønsker. Weekendvagt hver 4. uge og 6-8 aftenvagter over 12 uger. Hvis du kun ønsker aftenvagter, er dette en mulighed.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 23. januar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 5.
Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt distriktsleder Ina Charlotte Frisdahl på 21 19 75 15 eller mail [email protected]
Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: