Få opslag som dette inden alle andre

Chefredaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet (KU)



Uniavisen søger en ny chefredaktør med mange talenter og stor gejst.

Uniavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen på Københavns Universitet (KU) og redigeres efter journalistiske nyhedskriterier. Uniavisen består af det dagligt opdaterede onlinemedie uniavisen.dk og to årlige printmagasiner, der standeromdeles på campus.

Redaktøren skal være en dygtig journalist, der sætter kursen med sine visioner og idéer i løbende dialog med KUs bladudvalg, mediets bestyrelse .

Administrativt og videnskabeligt ansatte, studerende og ledelse på KU har alle holdninger til, hvad Uniavisen skal være. Redaktørens rolle er at forene disse holdninger på tværs af sprog, faglighed og uddannelse og derved skabe en fælles KU-identitet. Det kræver forståelse for at en oplyst, demokratisk debat kan samle en arbejdsplads som Københavns Universitet.

Redaktøren skal ikke kun være inspirator og en dygtig journalist, men også en god administrator og gerne en erfaren leder. Respekt for, at fremragende journalistik fordrer et redaktionelt miljø, hvor kreativitet og skrivelyst trives, er afgørende.

Det forudsættes, at redaktøren mestrer både dansk og engelsk i skrift og tale.

Redaktøren er budgetansvarlig. Til stillingen hører også personaleansvar for p.t. seks medarbejdere.

Arbejdsopgaver

  • Være personaleansvarlig for en stab på seks medarbejdere.
  • Være økonomiansvarlig.
  • Coache skribenter, redigere og give feedback.
  • Udmønte og opdatere Uniavisens strategi.
  • Stå for udviklingen af Uniavisens tilstedeværelse på digitale platforme, herunder sociale medier.
  • Prioritering af de journalistiske ressourcer.
  • Producere artikler til tryk og web.
  • Holde kontakt til og forhandle kontrakter med leverandører.
  • Stå for udviklingen af Uniavisens forretning/annoncesalg

Vi forventer

  • At du er uddannet journalist eller har en anden kommunikationsfaglig uddannelse samt kendskab til akademiske miljøer.
  • At du har lyst til at påtage dig administrative – herunder personalemæssige – opgaver.
  • At du kan udtrykke dig på dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau.
  • At du har erfaring med netmedier.
  • At du har diplomatisk tæft.

Vi tilbyder

  • En journalistisk lederstilling på Danmarks største universitet på en avis, der er nyheds- og debatmedie for over 50.000 studerende og medarbejdere (og som også læses flittigt på andre redaktioner).
  • Et selvstændigt og afvekslende job.
  • Gode medarbejdere i en lille dynamisk redaktion bestående af seks journalister/akademikere og to studenterskribenter.
  • Fælleskontor i bygninger midt i København.

Som en konsekvens af en administrativ reform ved Københavns Universitet bliver Uniavisens budget reduceret i de kommende år, og en af dine første opgaver vil være at lede arbejdet med at udarbejde en strategi for mediet, der er afstemt med de nye økonomiske rammer. Strategiarbejdet skal ske i samarbejde mellem Bladudvalget og den øvrige redaktion.

Redaktørstillingen er organisatorisk forankret i Koncern-økonomi i KU's fællesadministration, mens der fagligt refereres til et uafhængigt Bladudvalg. Nærmere oplysninger herom kan findes på https://uniavisen.dk/om-uniavisen. Spørgsmål til stillingen kan rettes til formand for bladudvalget professor Søren Eilers, tlf. 30135551, [email protected].

Send ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse elektronisk via jobsiden på Jobportal - Job og karriere på Københavns Universitet – Københavns Universitet (ku.dk) senest 23. januar 2025. Tiltrædelsesdato: 1. april 2025 eller efter aftale. 1. runde ansættelsessamtaler afholdes 31. januar 2025. En eventuel 2. runde aftales med kandidaterne.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse eller overenskomst for journalister i statens tjeneste mellem Skatteministeriet og Dansk Journalist Forbund med indplacering som journalist. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Søren Eilers
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 23-01-2025

Ansættelsesdato: 01-04-2025

Afdeling/Sted: Universitetsavisen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723982//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.