Produktchef for Forebyggelse
Tryg Forsikring A/S
Brænder du for at udvikle og optimere forebyggende løsninger? Har du erfaring med udvikling og stakeholder management? Så er du måske vores nye Produktchef for Forebyggelse i Tryg Privat DK!
Om os | Product Management
Product Management er ansvarlig for Trygs privatprodukter: både forsikringer men også vores forebyggende add-on services og koncepter. Vores ansvar spænder fra store strategiske produktspørgsmål til inkrementel forbedring af kundeoplevelsen og lønsomheden på vores produkter, services og koncepter.
Du bliver en del af et superkompetent, dygtigt og energisk team, bestående af 11 engagerede og nytænkende medarbejdere med en god blanding af strategisk, kommerciel og forsikringsfaglig baggrund.
Om jobbet | Fortsæt udviklingen
I denne rolle får du muligheden for at være med til at opbygge et produktområde omkring forebyggelse i Trygs privatforretning. Du får sammen med en anden Produktchef ansvaret for at eje, udvikle og optimere forebyggende løsninger med fokus på bl.a. kunderejse og skadesreducering. Du vil være med til at sikre compliance og monitorering af data inden for dit område og arbejde analytisk og struktureret derudfra.
Dit arbejde vil være i tæt samspil med afdelingens andre Produktchefer, og du vil have en bred berøringsflade med mange stakeholders på tværs af Tryg samt tæt dialog med eksterne leverandører.
Dine opgaver indbefatter bl.a. at:
- Identificere og konceptualisere mulige forebyggelsestiltag
- Optimere kunderejse og lønsomhed for Trygs forebyggende løsninger
- Opbygge og strukturere produktområdet omkring forebyggelse
- Sikre intern forankring og dedikation til dit produktområde
- Monitorere og analysere data omkring forebyggelse og bruge det strategisk
- Opbygge business cases omkring Trygs forebyggende løsninger
- Være i dialog med nye og eksisterende eksterne leverandører
Om dig | Tryg ved at gå forrest
Du bliver en succes i rollen, hvis du trives med et højt tempo i en stor og til tider kompleks organisation og er tryg ved at gå forrest og tage ansvar på vegne af vores kunder. Du ved samtidig også, hvornår du har brug for hjælp for at sikre det mest effektive outcome og en meningsfuld hverdag.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med forretnings- og produktudvikling gerne fra en stor virksomhed
- Har stærke evner inden for stakeholder management, så du kan skabe og vedligeholde gode relationer i en stor organisation
- Har en kundecentrisk tilgang til produktudvikling
- Arbejder struktureret og analytisk
- Er proaktiv og selvkørende af natur, så du følger dine idéer hele vejen i mål
- Har gennemslagskraft og et stort drive
- Kan veksle mellem store strategiske agendaer og praktiske dag-til-dag problemstillinger
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder for Product Management Bjarke Jensen på mail [email protected] eller Produktchef for Forebyggelse Louise Mai Rasmussen +45 29244681
Da vi løbende indkalder til samtaler, anbefaler vi, at du sender dit CV og din ansøgning allerede i dag.
Ansøgningsfrist: 31. januar 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Er vores kendetegn også dine?
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.
Ansøg nu »
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: