By og Land søger Teamleder til Team Politik og Strategi
Aalborg Kommune
By og Land søger Teamleder til Team Politik og Strategi
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vil du arbejde tæt på den politiske og administrative ledelse i By og Land, Aalborg Kommune? Vil du spille en central rolle i at understøtte og styrke samarbejdet mellem vores politiske ledelse og det administrative niveau? Så er du måske vores nye teamleder og politiske konsulent.
Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune, og i By og Land arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.
Om jobbet
Stillingen som teamleder og politisk konsulent er nyoprettet, hvilket giver dig mulighed for at præge indholdet og udvikle din rolle. Stillingen er placeret i Direktørens Sekretariat, hvor du bliver teamleder for fem medarbejdere – to konsulenter, to administrative medarbejdere og en kommende nyansat kollega. Teamet arbejder tæt sammen om at betjene rådmanden, direktøren og forvaltningsledelsen i By og Land. Udover dit kommende team består Direktørens Sekretariat af et kommunikationsteam med en teamleder og to kommunikationskonsulenter, som dit team vil være i et tæt samarbejde med. Direktørens Sekretariat er organisatorisk centralt placeret i forvaltningsgrenen Strategi og Ledelsesstøtte.
Som teamleder i By og Land har du den daglige faglige ledelse af teamet. Det vil blandt andet sige, at du udøver den faglige ledelse med arbejdsdeling og koordinering af opgaver i teamet. Du refererer, ligesom teamets øvrige medlemmer, til afdelingsleder Bettina Vitnes, som har personale- og budgetansvar i afdelingen.
Du får en nøglerolle i forvaltningen og skal derfor kunne navigere både i forhold til det politiske niveau og have et tæt samarbejde med direktøren og forvaltningsledelsen og med kolleger på tværs i organisationen. Vi søger derfor en empatisk og samarbejdsorienteret kollega, som kan skabe følgeskab og fremdrift. Det er afgørende, at du har gode kommunikative evner, har respekt for andres faglighed og er konstruktiv, også når tingene spidser til.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant uddannelsesbaggrund, fx en kandidatgrad inden for samfundsvidenskab eller lignende
- har solid erfaring fra en politisk ledet organisation, herunder politisk betjening og udarbejdelse af beslutningsgrundlag og koordinering af strategiske dokumenter
- er strategisk tænkende og kan spotte potentialer og udfordringer i komplekse problemstillinger og omsætte det til konkrete løsninger, der skaber værdi for både politikere og organisationen
- kan levere notater og mødematerialer, der er korte, præcise og relevante for beslutningstagerne
- kommunikerer klart, præcist og målrettet - både mundtligt og skriftligt
- kan skabe relationer, samarbejde på tværs og drive processer fremad.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Forberedelse af dagsordener og indstillinger, der understøtter de politiske og strategiske processer i forvaltningen
- Understøttelse af det politiske niveau med rettidige og professionelle materialer
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af notater, talepunkter, svar på henvendelser og andet materiale til politisk og administrativ brug
- Fagligt ansvar for betjening af rådmanden og direktøren, hvor du sikrer høj kvalitet og fremdrift i sagsbehandlingen gennem tæt dialog med ledelsen, teamet og resten af forvaltningen.
- Sikring af sammenhæng mellem kommunens politiske prioriteringer og administrationens arbejde gennem strategisk koordinering
- Bidrage til udvikling og implementering af strategier, der understøtter By og Lands overordnede mål.
Til gengæld tilbyder vi et godt, fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor vi arbejder for, at alle trives i en travl hverdag. Hos os har du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
For stillingen gælder det, at ansættelsen er på 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby.
Kontakt
Hvis du er interesseret i stillingen og har behov for uddybning af stillingens indhold eller andre oplysninger er du velkommen til at kontakte Direktør i By og Land Alvaro Arriagada på tlf. 2520 2130 eller Afdelingsleder i Direktørens Sekretariat Bettina Vitnes på tlf. 2520 2110 (dog ikke i perioden 8. jan. - 2. febr. 2025).
Ansøgningsfrist: Den 23. februar 2025. Der afholdes samtaler den 5. marts 2025.
Supplerende information:
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/politikker-strategier-og-planer/ledelsespolitik
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/profilbeskrivelser-og-organisering
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
23.02.2025
Kontaktperson
Alvaro Arriagada Elgueta +4599312130
Stillingskategori
Ledelse
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: