E-COMMERCE COORDINATOR
Kompetent Search A/S
Er du passioneret omkring at optimere webshops og skabe inspirerende kundeoplevelser? Hvis du samtidig er en engageret og dygtig ildsjæl, der vil være en del af en succesfuld modekoncern, så er du et godt bud på den næste nøglespiller på E-commerce teamet hos STARTEX!
Som E-commerce Coordinator er du en central del af E-commerce-teamet og du får ansvar for den daglige drift og eksekvering af aktiviteter på STARTEX’ webshops. Med fokus på både marketing, kampagner og produktstyring spiller du en vigtig rolle i at sikre, at webshoppen kører effektivt, og at STARTEX når sine salgs- og vækstmål.
Du refererer til den ansvarlige for E-commerce og arbejder tæt sammen med teamet for at sikre, at webshoppen leverer en stærk kundeoplevelse og kontinuerligt optimeres.
Du får en spændende hverdag med mulighed for at gøre en forskel i koncernens selskaber sammen med dine engagerede kollegaer, der alle har en uhøjtidelig omgangstone og en handlingsparat indstilling. Du får en grundig introduktion til jobbet og forretningen, så du kommer godt fra land i dit nye job.
Dine opgaver spænder bredt, men er primært forankret omkring kampagneeksekvering og marketing, produkt- og kollektionshåndtering, analyse og optimering samt den daglige drift.
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for marketing eller lignende samt 2 – 3 års erfaring fra en lignende stilling i E-commerce eller digital marketing.
Du har solid erfaring med Microsoft Office samt kendskab til Shopify, Plytix, Klaviyo eller lignende værktøjer. Derudover behersker du engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt og kendskab til svensk og norsk er en fordel men ikke et krav.
Du har erfaring med kampagneeksekvering på Paid Social og/eller Google Ads samt god forståelse for dataanalyse og optimering af webshopperformance. Derudover er det en fordel, at du har erfaring med grafisk design i programmer som Canva eller lignende systemer og erfaring med kundeservice og direkte kundeinteraktion via e-mail, chat eller telefon.
Du er struktureret, selvstændig og trives med at tage ejerskab for dine opgaver. Du har sans for både det kreative og det analytiske – og kan arbejde effektivt med begge. Du er nysgerrig, motiveret og trives med at lære nyt og udvikle dig i takt med virksomhedens vækst.
I et dynamisk miljø, hvor der sker meget, bevarer du roen og overblikket. Med din brede kontaktflade formår du at skabe gode relationer og kommunikerer klart og positivt med kollegaer og samarbejdspartnere.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har et positivt mindset og en smittende energi, der løfter dine omgivelser. Du er en udpræget teamplayer, men er samtidig i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver. Med din vindermentalitet, dit gode drive og din passion for arbejdet bidrager du aktivt til teamets succes.
STARTEX er en af Nordeuropas største og mest erfarne aktører inden for produktion og distribution af markedets mest kendte og aktuelle brands indenfor sko og beklædning til mode, sport og fritid. Virksomheden er etableret i 2002 og har domicil i Støvring, syd for Aalborg og kontor/showrooms i Søborg, Stockholm og Oslo. STARTEX designer og producerer egne brands, og arbejder sammen med nogle af de største mærkevareproducenter indenfor dametøj, herretøj og sportstøj. Produkterne sælges primært internationalt til førende varehuse og detailkæder. STARTEX sælger også direkte til forbrugerne via egne webshops og på internationale Marketplaces. STARTEX er en finansiel stærk virksomhed, der har AAA rating, hvilket er garanti for en økonomisk velkonsolideret virksomhed. STARTEX har i dag mere end 100 kompetente og engagerede medarbejdere, som alle bidrager stærkt til en ambitiøs strategiplan, der hedder – RUN FOR THE CORE.
Lokationer STARTEX - Støvring
Kontakt Morten Andersen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: