KOM OG BLIV EN DEL AF VORES FANTASTISKE TEAM PÅ HJERTE-, LUNGE- OG KARKIRURGISK OPERATIONSGANG
Region Syddanmark
Vi har travlt, og derfor søger vi 2 operationssygeplejersker til vores team af dygtige og dedikerede sygeplejersker d. 1. april 2025 eller efter aftale. Der er tale om 2 faste stillinger på 37 timer.
Hos os er det aldrig kedeligt. Vi er en stor og meget travl afdeling som modtager elektive og akutte patienter til hjerte-, lunge- og karkirurgi. Vi foretager organdonationer, nyretransplantationer og opererer på OUH’s Robotcenter. Det giver en hverdag, der altid er spændende og varieret.
Som vores nye kollega får du et struktureret oplæringsforløb, som starter med 6 uger, på hver af de 3 sektioner. Her vil du primært blive tilkoblet 1-2 oplæringsansvarlige. Oplæringsperioden varer minimum ½ år, og du vil i denne periode udelukkende have dagvagter samt fri alle weekender og helligdage.
Efter oplæringsperioden vil du begynde, at indgå i afdelingens vagtberedskab, og her har du stor indflydelse på din arbejdsplan, da vi bruger ”Ønskeplan”. Vores arbejdstider er som følger:
- Dagvagt kl. 07.30-15.30
- Senvagt kl. 07.30-17.00/18.00 (ca. 7-8 på 16 uger)
- Aften/nattevagt med tilstedeværelse fra kl. 15.15-22.45. Herefter tilkald fra hjemmet til kl. 07.45
- Aftenvagt kl. 15.15-22.15
- Weekend/døgnvagt kl. 07.30-07.30. Tilkald fra hjemmet. (Ca. hver 4. weekend)
Som vores nye kollega, har du lyst til at indgå i:
- En spændende og varieret hverdag med korttidssygepleje og patienten i centrum.
- En hverdag som byder på såvel planlagte som uforudsigelige akutte operationer.
- Et tæt tværfagligt team-samarbejde omkring patienten.
Du har:
- Operationserfaring eller interesse i instrumentel sygepleje.
- Lyst til at engagere dig i afdelingens 3 specialer.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Vi tilbyder dig:
- En afdeling hvor vi arbejder aktivt med det gode arbejdsmiljø.
- En introduktionsdag til hele afdeling T, samt 3 kursusdage for nyansatte operationssygeplejersker. Herudover løbende intern undervisning.
- Et struktureret oplæringsforløb.
- Stor indflydelse på planlægning af egen arbejdstid og vagter.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marlene Bro Dinesen, på telefon 65412419. Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg, så du kan få et indtryk af vores afdeling. Sidste frist for ansøgning er den 16. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid ved første gangs ansættelse.
Afdeling: Hjerte-, Lunge og Karkirurgisk Afdeling T, Odense
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 16-02-2025