Få opslag som dette inden alle andre

Senior Projektingeniør til design af biogasanlæg

Bigadan A/S



Har du kompetencer og interesse i udvikling af biogasanlæg?
Du vil, som en del af Bigadan, være med til at bidrage til den grønne omstilling på flere områder. Vi sourcer, bioforgasser og opgraderer organiske restprodukter som gylle og madaffald til værdifulde biogene produkter som CBG til tung transport, flydende biogent CO2 til fødevareindustrien, gødning og naturligvis grøn gas til gasnettet – produkter, der igen gør gavn i landbruget, i industrien og i byerne. Kort sagt skaber vi cirkulære kredsløb mellem by, land og industri med biogasteknologi.

Om jobbet
Bigadan er i gang med at udbygge vores biogasanlæg, og vi har i den forbindelse brug for en kollega, der kan styrke designafdelingen i arbejdet med at designe de løsninger, vi står overfor at skulle implementere. Som seniorprojektingeniør i Bigadan får du til opgave at udarbejde løsninger til Bigadans biogasanlæg og føre dem ud i livet i samarbejde med projektledelsen. Du vil indgå i et erfarent team på 8 personer, hvor der er basis for faglig sparring og udvikling.

Dine primære arbejdsområder vil bestå af:

  • Design og dimensionering af løsninger til biogasanlæg i forbindelse med udvidelser og ombygning, herunder gasopgraderingsanlæg, CO2 liquefaction- og LBG-anlæg, biomasseindtagssystemer, reaktorsystemer og varmesystemer.
  • Udarbejdelse af relevante beregninger, specifikationer, tegningsmateriale og dokumentation.
  • Deltagelse i møder med kunder og underleverandører.
  • Scope og prissætning af løsninger.
  • Erfaringsudveksling på tværs af virksomheden.

Din arbejdsplads bliver på kontoret i Skanderborg, og der vil fra tid til anden være behov for tilstedeværelse på biogasanlæggene i forbindelse med eksekvering af projekter.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk baggrund, f.eks. som ingeniør eller maskinmester, med flere års erfaring fra branchen som ingeniør eller projektleder. Du kan anvende Office-pakken og Teams.

Du arbejder struktureret og evner at afstemme dine opgaver med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du formår at levere en selvstændig, systematisk indsats og indgå engageret i teamarbejde med projekternes interessenter.

Vi er en virksomhed med en nede på jorden-tilgang til jobbet. Vi har dybe rødder i den jyske muld, en stærk familiær ånd og hjælper hinanden på tværs af organisationen med de udfordringer og opgaver, vi står overfor i hverdagen.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Design Manager Kim Møller Jakobsen på +45 2680 7414 eller Designchef Martin Leegaard Riis på +45 3094 8635. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgningerne gennemgås løbende, så upload din ansøgning og dit CV på https://bigadan.com/jobs.

Om Bigadan:
Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas til gasnettet, CBG og LBG, biogen CO2 og næringsrig biogødning. Vi ser os selv som en væsentlig aktør i den grønne omstilling af fødevaresektoren, industrien og landbruget samt transportsektoren. Vores kerneforretning er at skabe og udvikle cirkulære systemer omkring affaldsstrømme og sikre den bedst mulige bæredygtige løsning på den mest rentable måde, lokalt, nationalt og internationalt.

Bigadan er en af de markedsledende inden for biogasproduktion i Danmark. Vi har opnået denne position gennem fokus på sunde forretningsprincipper, tillid og særlige langvarige samarbejder med forretningspartnere, medarbejdere og andre interessenter. Vi kalder det faktisk for ”The Bigadan Way”.

Vi opererer primært i Danmark, men har bygget anlæg i hele verden og har aktiviteter under udvikling i USA. I 2021 fik vi en investeringsfond med, som i dag ejer 49,9 % af Bigadan Holding.

Vores hensigter er:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bigadan A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bigadan A/S

Hovedkontor: Vroldvej 168, 8660 Skanderborg

Biogasindustrien har eksisteret i mange år og mange virksomheder har gennem tiden forsøgt at få succes i branchen, men måtte sande på den hårde måde, at det kræver viden og erfaring at leve af at producere biogas og anlæg. Det har Bigadan formået på unik vis, hvis man måler på antallet af byggede anlæg, den tilegnede knowhow, den afprøvede teknologi og evnen til at få biogasanlæg til at give profit. I dag har vi mere end 30 års international erfaring i praktisk anvendelse af biogasteknologi inklusiv vedvarende energiproduktion, behandling af husdyrgødning og organisk affald samt genanvendelse af næringsstoffer.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2751582//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.