Vil du skabe hyggelige og meningsfulde stunder for en 6-årig dreng?
DUOS
Vil du skabe hyggelige og meningsfulde stunder for en 6-årig dreng?
Type
Handicapområdet
Overview
Er du nærværende, nysgerrig og har hjertet på rette sted? Har du lyst til at blive en vigtig del af en 6-årige drengs verden? Så er dette måske jobbet for dig!
Om opgaven
Vi søger dig, der har lyst til at støtte en 6-årig dreng, som er diagnosticeret med infantil autisme og en sjælden genfejl. Han har ikke et verbalt sprog, men kommunikerer gennem kropssprog og mimik – og han elsker sansestimulerende lege og aktiviteter.
Han er en glad og sansende dreng, der trives i rolige og trygge rammer. Din vigtigste opgave er at skabe et miljø, hvor han kan føle sig set, forstået og godt tilpas.
Du bliver hans faste støtte i hverdagen, hvor du hjælper med små rutiner som måltider, toiletbesøg og leg. Sammen kan I finde på kreative og sanselige aktiviteter både i hjemmet eller på små ture i nærområdet.
Vi sørger selvfølgelig for grundig , så du er godt rustet og føler dig tryg i din rolle.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med børn – og gerne børn med særlige behov.
- Er tålmodig, tryghedsskabende og har en god fornemmelse for andres behov.
- Kan skabe ro og nærvær og møder barnet i øjenhøjde.
- Ser værdien i at være en stabil og genkendelig voksen i barnets liv.
Måske har du en pædagogisk baggrund og en særlig interesse for at støtte børn med særlige behov. Det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at gøre en forskel.
Praktisk info
- Tirsdag og torsdag kl. 15.00 – 17.00
- Tre weekendvagter om måneden à 4 timer – planlægges fleksibelt
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: