Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlæge til Billeddiagnostisk afdeling, SUH, Slagelse

Region Sjælland



Vi søger en ledende overlæge til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH i Slagelse med ansættelsesstart efter aftale.

Stillingen indeholder både klinisk arbejde og ledelsesopgaver bestående af daglig personaleledelse, driftsledelse og faglig ledelse i tæt samarbejde med den ledende overradiograf på matriklen og cheflægen.

Den lægelige ledelse i Billeddiagnostisk Afdeling er organiseret med én cheflæge og i alt seks ledende overlæger med hver deres afsnitsansvar. Afsnitsledelserne indgår i afdelingens samlede ledelsesgruppe og er med til at definere og udvikle radiologien i Region Sjælland. Ud over interne ledelsesmøder er der et fælles forum for de ledende overlæger, både på afdelingsniveau og regionalt, så der vil være rig mulighed for sparring og udvikling. Samtidig vil du, ud over at være leder lokalt i Slagelse, efter aftale kunne indgå i, eller have ansvar for, tværgående faglige og ledelsesmæssige opgaver i afdelingen. Hvis du har stor interesse i uddannelse, kan stillingen kombineres med at være uddannelsesansvarlig overlæge i afsnittet, med dedikeret tid til opgaven.

Slagelse Sygehus er et større akutsygehus med blandt andet akutafdeling, kirurgi, ortopædi og flere medicinske specialer. Med de udbredte muligheder for at arbejde på distance, vil der i fremtiden være mulighed for at Slagelse, sammen med Køge, vil være et hovedansættelsessted for regionens radiologer, både i dag tid og i en samlet vagtfunktion.

Afdelingen står overfor at skulle have nyt, fælles RIS/PACS system i løbet af 2025, hvilket ud over at arbejde lokalt på matriklen, giver mulighed for at arbejde subspecialiseret i et samarbejde med afdelingens øvrige radiologer på tværs af matriklerne. Alle retningslinjer, vejledninger og protokoller er ensrettet.

Radiologien i Region Sjælland blev fusioneret i januar 2022. Selv om vi er kommet langt, er både afdelingen og den lægelige organisering i regionen under fortsat udvikling, hvilket medfører mange spændende organisatoriske opgaver, du som ledende overlæge kan deltage i.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med eget ansvarsområde inden for en stor organisation
  • Udviklingsmuligheder, både organisatorisk og personligt
  • En afdeling der arbejder strategisk med både nærhed og centralisering for at sikre gode patientforløb og høj faglig kvalitet på tværs af en hel region
  • En afdeling, der vægter sammenhængskraft og hvor det skal være rart at arbejde

Dine opgaver bliver:

  • Daglig personaleledelse af lægerne på matriklen, herunder udvikling og understøttelse af den enkelte medarbejder
  • Indgå i Billeddiagnostisk Afdelings ledelsesteam
  • Tæt samarbejde med ledende overradiograf om driftsledelse og sikring af gode patientforløb
  • Deltagelse i afsnittets kliniske arbejde
  • Varetage dialog med kliniske samarbejdspartnere
  • Fremme den faglige udvikling og understøtte at fælles ledelsesbeslutninger gennemføres
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde
  • At være med til at udvikle specialet, gerne med forskningsaktiviteter
  • Deltage i undervisning og understøtte faglig udvikling af personalet

Vi forventer at du:

  • Er speciallæge i radiologi, gerne med eget fagområde
  • Har interesse for, og gerne erfaring med, ledelse
  • Er god til at samarbejde og inddrage
  • Har lyst til at videreudvikle egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer
  • Har lyst til at bidrage til udvikling af en stærk radiologisk afdeling

Som udgangspunkt er stillingen vagtfri med ligelig fordeling af tid mellem ledelse og klinisk arbejde. Vagtdeltagelse i begrænset omfang kan aftales, hvis det ønskes.

Løn i henhold til overenskomst.

Er du interesseret i at høre mere om jobbet, så kan du skrive eller ringe til cheflæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk , mobil 24981343. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Karina Vinum

Email
kbu@regionsjaelland.dk

Stilling
Cheflæge

Telefon
24981343

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
040738

SPECIALE
Radiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
8. maj 2025

ANSØGNINGSFRIST
8. juni 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2756573//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.