Formand til vandbygnings- og funderingsprojekter
Arkil A/S
Nyder du at gå forrest og lede dit hold succesfuldt gennem vandbygnings- og funderingsprojekter under åben himmel? Så er du præcis den formand Arkil søger!
Kontakt Thomas Enslev på telefon 40175050 for at høre mere om jobbet, eller læs videre her:
Hvad går jobbet ud på?
Arkil står over for et større Landindvindingsprojekt i Horsens, hvortil der er behov for en formand til at lede og fordele arbejdet på et hold á 5 erfarne kolleger. Det er også din opgave at planlægge og koordinere produktionen i overensstemmelse med projektets plan og økonomi.
Projektets varighed er forventet til 6 måneder. Efterfølgende vil der være behov for dine kompetencer på nye projekter, andre steder i landet.
Hvordan arbejder jeg?
Ved Arkil bliver du en del af en virksomhed med en særlig familiær ånd, hvor vi er mere end bare kolleger.
Vi værner om hinandens sundhed og sikkerhed i den daglige adfærd, hvor vi passer på hinanden, kommunikerer ordentligt og giver plads til et liv ved siden af arbejdet.
Som formand arbejder du tæt sammen med lederteamet, som har kontorer i Middelfart og Horsens.
Den nuværende formand tilknyttes som din mentor, indtil du er selvkørende.
Du ansættes i en fast stilling som funktionær med en god månedsløn, bredt dækkende sundhedssikring og stærk pensionsordning.
Hvad kan jeg bidrage med?
Vi forestiller os at den rette kandidat besidder følgende kompetencer:
- Er en dygtig leder der er god til at bevare overblikket
- Har erfaring med vandbygningsprojekter og funderingsentrepriser
- Er fortrolig med IT-systemer og anvendelse af tablet og PC.
Det lyder som noget for mig!
Kontakt Thomas Enslev på tlf. 40175050, for at høre mere om jobbet, eller send dit motiverede CV direkte via ansøgningsknappen, hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet de rette kandidater.
Om Arkil
I Arkil forpligter vi os til at have et stort fokus på sikkerhed mens vi efterlever vores værdier om høj faglighed, ordentlighed i vores samarbejde internt såvel som med eksterne, samt at skabe en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Dette medvirker til at Arkil i dag, er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 4 milliarder kr. Vi udfører entreprenørprojekter og anlægsarbejder over hele landet, og er med vores 80 års erfaring, en ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Således har vi sat, og vil fortsat sætte et solidt aftryk på landets infrastruktur.
Læs mere om arkil her, og se her hvad vi beskæftigede os med i 2024.
Afdeling: Spuns og vandbygning, Horsens
Ansøgningsfrist: 24 March 2025
Placering: Mossvej 2A, 8700, Horsens, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: