Vikarer på timer og tilkaldevikarer søges til Holmehøj
Region Syddanmark
Vil du arbejde med indflydelse på eget liv og livskvalitet for voksne borgere med autisme?
Så er du måske vores nye kollega.
Holmehøj er en del af Autismecenter Syddanmark, og vi arbejder ud fra 3 overordnede værdier, som danner grundlaget for Region Syddanmarks personalepolitik:
- Ordentlighed i det vi gør og siger
- Vækst i fagligheden
- Rum til fornyelse og begejstring
Kerneopgaven
Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv. Dette er autismecentrets kerneopgave og fundamentet for vores adfærd og processer.
Holmehøj i Ringe søger vikarer til vores bo-afdeling for borgere med autisme eller autismelignende diagnoser. Støtten er individuelt tilpasset den enkelte borger, men fællesnævneren er, at de alle har brug for forudsigelighed og guidning igennem dagligdagen.
Vi forventer af dig
- at du kan arbejde i sommerferien
- at du er respektfuld og anerkendende i din tilgang til andre mennesker
- at du har lyst til at gøre en forskel i vores borgeres liv
- at du er fleksibel
- at du formår at arbejde selvstændigt og samtidig inden for de rammer, der skaber tryghed for borgerne
- at du kan tage ansvar.
- at du ikke er bange for også at støtte borgerne i forhold til deres personlige hygiejne (bad og toiletbesøg)
- at du kan bevare hovedet koldt på en dag med fart på
- at du er robust
Vi tilbyder
- Kollegaer med stor erfaring, så du aldrig står alene med en opgave
- Et fritidsjob, der virkelig giver mening, og som betyder noget
- Et varieret job med mange forskelligartede opgaver
- Studierelevant erhvervserfaring for pædagog-, ergo-, social og sundhedsstuderende
- Grundig introduktion til borgerne og opgaven
Der er mulighed for at få arbejde både i dag og aften timerne mellem 7 og 23, men vi har også brug for vikarer, der har lyst til at arbejde om natten, hvor man sover på et rådighedsværelse.
Holmehøj ligger i Ringe, tæt på naturområde og tæt på offentlig transport, hvis man ikke har bil.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn ifølge overenskomst.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00 – 23,00 og en typisk vagt er på mellem 6 og 8 timer. Vi har også åbent i weekender og på helligdage.
Vi holder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til afdelingsleder Tanja Rokahr Milwertz på mobil 20551913, tanja.rokahr.milwertz@rsyd.dk
Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Arbejdstid: 0
Arbejdssted: Ringe
Ansøgningsfrist: 06 Apr 2025